Flere fyringer i Flextronics

Den nordjyske elektronikfabrik viser 50 ansatte døren, efter at hver tredje af dengang 1500 medarbejdere gik samme vej for bare en måned siden. Direktøren ser ikke krisetegn, men afviser at udstede garantier til resten af medarbejderne.

For anden gang denne sommer uddeler elektronikfabrikken Flextronics en lang stribe fyresedler.

Denne gang må omkring 50 specialister og værkførere sige farvel til deres job i virksomheden i Pandrup.

Fyringsrunden er godt nok mindre end den for bare en måned siden, hvor omkring 500 ansatte ? eller hver tredje medarbejder - mistede jobbet. Men langt hovedparten af dem var vikarer og kontraktansatte og ikke fastansatte, som det er tilfældet i denne omgang.

- Verdenskrisen er kommet til Pandrup. Som underleverandører er vi utroligt afhængige af vores kunder, så det er jo en form for kædereaktion, siger administrerende direktør i Flextronics, Peter Hinrup.

Flextronics største forretning er at producere mobiltelefoner til tyske Siemens. Men den forretning går kraftigt ned ad bakke, fordi prispresset på telefonerne er højt. Derfor kræver Siemens mindre produktionspriser på mobiltelefonerne, og det tyske selskab har været tilbageholdende med ordrer til den nordjyske producent.

I Flextronics' årsregnskab erkendte ledelsen, at virksomheden er sårbar, fordi den er meget afhængig af Siemens.

Men Peter Hinrup mener ikke, de seneste fyringer afspejler en virksomhed i decideret krise. Han betegner fyringerne som en tilpasning efter en tid, hvor der har været turbo på selskabets produktion af mobiltelefoner.

Peter Hinrup afviser dog samtidig at udstede garantier til de tilbageværende medarbejdere.

- Der er ingen planer om yderligere afskedigelser i den nærmeste fremtid. Men hvad der sker på den anden side af jul, er jo ikke til at sige, siger direktøren.

Forud for de seneste nedskæringer i medarbejderstaben flyttede Flextronics to ud af fire produktionslinjer til Østeuropa, blandt andet fordi lønninger er lavere end i Nordjylland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere