Artikel top billede

Groupons kursdyk kaster skygge over Facebooks børsnotering

I de kommende måneder får internet-giganter som Facebook og Zynga deres børsdebut. Men der er mørke skyer i horisonten.

I de sidste tre dage er aktiekursen for internet-kometen Groupon styrtdykket - senest med 16 procent onsdag - og firmaets aktier bliver nu handlet til en lavere kurs end den pris på 20 dollar per aktie, der blev sat i forbindelse med børsnoteringen den 4. november. Dét er et problem for Groupon - men det kaster også mørke skyer over andre teknologiselskabers planlagte børsnoteringer.

I de næste måneder ventes både det sociale netværk Facebook og spilfirmaet Zynga at gå på børsen.

"I det nuværende klima forsøger investorer at undgå risiko, og det betyder at mindre veletablerede firmaer kan komme under pres," siger Paul Bard fra Renaissance Capital til New York Times.

Groupons problemer på børsen tolkes som en advarselstegn for andre it-selskaber, der venter på deres børsnotering.

De fleste af de teknologi-selskaber, der er gået på børsen i USA i år, har ellers haft en flot start. LinkedIn fordoblede sin aktiekurs på den første dag. Yandex, en russisk søgemaskine, steg mere end 55 pct. Selv Groupon havde en stigning på 50 procent den første dag.

Men de har haft svært at holde aktiekursen. Internet-radioen Pandora har mistet næsten en tredjedel af sin værdi. Det kinesiske sociale netværk RenRen handles til 74 pct. under emissionskursen. Både Pandora og RenRen faldt igen onsdag - med henholdsvis 11 og 6 pct.

Renaissance Capital har analyseret årets 41 børsnoteringer af teknologi-selskaber, og de klarer sig rigtig godt den første dag - her er stigningen i gennemsnit på 20,3 pct. - men samlet har de 41 selskaber tabt 13,1 pct. af deres værdi fra børsnoteringen til i dag.

Så det ser ud til at investorerne er hurtige til at hoppe ombord - og lige så hurtige til at hoppe af igen.

"De negative afkast skaber et problem for IPO-markedet. For hvad er incitamentet til at gå med i den næste IPO? Bankfolkene er nok ved at granske, hvor mange og hvilke aftaler de har indgået," siger Paul Bard.

Groupon måtte ændre regnskabspraksis

Men det kan også være at Groupons problemer fortæller mere om selskabet end de gør om teknologibranchen eller aktiemarkedet som helhed. Groupon kæmper med problemer på flere niveauer. Selvom antallet af kunder er stigende slås Groupon stadig med et stort underskud.

Samtidig har det amerikanske børstilsyn SEC tvunget Groupon til at ændre sine regnskabsmetoder - og det betyder at selskabets omsætning med ét slag er blevet halveret.

Hos Groupon kan virksomheder tilbyde rabatkuponer, men tilbuddet gælder først, hvis et bestemt antal kunder har sagt ja. Groupon beholder en provision, som typisk er halvdelen af rabatkuponens værdi.

Men indtil nu har Groupon regnet hele rabatkuponens værdi med i sine regnskaber - fremover er det kun den faktiske provision, der må regnes med.

For regnskabsåret 2010 betyder det eksempelvis at omsætningen falder fra 713 til 313 millioner dollar.

SEC har tidligere kritiseret Groupons regnskabspraksis og tvunget selskabet til at lave ændringer.

Desuden er der efterhånden mange konkurrenter til Groupon, og det sætter også selskabet under pres.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere