Artikel top billede

Pas på når du scanner: Virus opdaget i QR-kode

Hidtil har det bare været teori, men nu er de første tilfælde af overførsel af virus via QR-koder til mobiltelefon en realitet.

Nu skal du til at passe på med at skanne QR-koder med din smartphone.

For første gang har stregkodens efterfølger vist sig alt andet end uskadelig.

Virusjægeren, det russiske Kaspersky Lab, beretter, at kriminelle miljøer tester de mange svagheder i mobilplatformen Android, og at den første QR-kode, som indirekte spreder ondsindet malware er observeret.

Det skriver det norske it-medie digi.no.

Efterhånden er gadebilledet fyldt med stregkodens efterfølger - den sort/hvide firkantede QR-kode.

Den mønstrede firkant i sort/hvid er egentlig bare en stregkode, som kan indeholde flere data end en almindelig stregkode.

QR-koder, QR står for Quick Response, bliver brugt til at levere information til mobile enheder som smartphones eksempelvis på museer eller på plakater i gadebilledet.

Trojanere båret af sms

QR-koderne findes også i rigt mål på nettet, hvor de kan være genveje til for eksempel download-adresser.

Alt, hvad brugeren skal gøre, er at skanne firkanten med enhedens indbyggede kamera, hvorefter data i koden dukker op i en letlæselig form på eksempelvis en smartphone.

I stedet for at taste en webadresse på telefonen, når man vil downloade noget software, tilbyder mange sites at gøre det nemt ved at skanne en QR-kode.

Det er her Kaspersky Lab har fundet eksempler på, at cyberkriminelle bruger teknologien til at udbrede SMS-bårne trojanere forklædt som Android-software ved at indkode ondsindede links i QR-koden.

Sms'er til dyre telefonnumre

bloggen Securelist.com gennemgår analytikeren Yury Namestnikov det aktuelle trusselsbillede med udgangspunkt i data fra Kaspersky Lab.

Når den intetanende bruger skanner en problematisk QR-kode downloader enheden automatisk en malware APK-fil (en installationsfil til Android OS), som når den er installeret, gør, hvad den slags sms trojanere nu en gang gør, sender sms'er til dyre telefonnumre.

Ifølge Kaspersky er der dog allerede udviklet løsninger, som beskytter mobile enheder mod den slags trusler så fortvivl ej, men vær opmærksom på (endnu) en trussel i cyberspace.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere