BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Her har du seks super-tricks til din Mac

Er du også hoppet på Mac-bølgen? Så har vi fundet seks gode råd, som kan gøre din Mac endnu bedre.

Takket være iPhone og iPad rider Apple i øjeblikket på en bølge af succes.

Og noget kunne tyde på, at de mange ny iPhone- og iPad-ejere også har fået smag for Apples Mac-computere.

Parallelt med iPhonens succes er Macs styresystem, Mac OSX, nemlig stormet frem i Danmark.

Ganske vist er der stadigvæk langt op til Windows, der bliver brugt af 85,3 procent af de danske computer-brugere.

Men ifølge de seneste tal fra analyseinstituttet Net Applications er Mac OS X markedsandel blevet mere end fordoblet på tre år.

I 2008 brugte 5,5 procent af de danske computer-brugere en Mac, mens tallet er steget til 13,6 procent i 2011.

Og er du en af dem, der netop er skiftet fra Windows eller måske blot savner ny inspiration til din Mac, har vi her på PC World Business Center fundet nogle af vores bedste Mac-råd frem til dig.

Brug din Macs genvejstaster

Mac-styresystemet gemmer naturligvis på en lang række genveje, der kan gøre din arbejdsdag lidt hurtigere.

Har du ofte brug for at tage et screenshot, kan du åbne styresystemets såkaldte hjælpeprogram "Skærmbillede".

Men du kan også tage et screenshot ved samtidig at trykke på tasterne cmd, shift og 3.

Og ønsker du blot at tage et billede af et udsnit af skærmen, kan du trykke cmd + shift + 4. Dine screenshots bliver automatisk gemt på din Macs skrivebord.

Du kan se mange flere genveje til Mac OS X i denne artikel.

Send filer via AirDrop

Har dine kolleger også en Mac, kan du overføre filer til dem trådløst ved at bruge funktionen AirDrop.

Du finder AirDrop ved at åbne Finder, der er Mac-versionen af det, der på en Windows-computer hedder Stifinder.

Her klikker du på AirDrop-symbolet i menuen ude til højre, og herefter vil du kunne se navnene på de andre Mac-computere, der befinder sig inden for en radius af 10 meter.

Vil du sende en fil til en af de andre computere, trækker du blot filen over på brugerens computer, der er markeret med et ikon og et navn.

Når vedkommende har accepteret at modtage filen, vil den automatisk blive overført og gemt i folderen overførelser.

Du skal dog være opmærksom på, at AirDrop kun virker, hvis begge parter har Mac OS X Lion, der er den seneste version af Apples styresystem.

Sådan undgår du røde ører med Mac'en

Undgå pinlige situationer

AirDrop er ikke den eneste fede funktion, der følger med Mac OS X Lion. Styresystemet gemmer på mange flere forbedringer. Men desværre har Lion også en funktion, der let kan resultere i røde ører, hvis du ikke passer på.

Det er den såkaldte resume-funktion, der betyder, at når du åbner et program, så åbner den alle de vinduer, som du havde åbne, sidste gang du brugte det.

Bruger du også din computer til private formål, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at det kan give anledning til pinlige situationer, hvis din videoafspiller eller internetbrowser om morgenen på arbejdet åbner netop de vinduer, som du brugte aftenen før.

I denne artikel kan du læse om to personer, der har oplevet netop dette.

Du kan dog heldigvis slå Resume-funktionen fra. Det gør du ved at gå i "systemindstillinger" og vælger ikonet generelt.

Her skal du fjerne fluebenet ved punktet "gendan vinduer, når programmer afsluttes og genåbnes".

Få automatisk rengøring på din Mac

Uanset hvilken type computer du bruger, kan dit digitale skrivebord lynhurtigt blive et stort uoverskueligt rod.

Men til Mac findes der et smart lille program, der hedder Hazel, som automatisk kan holde orden på skrivebordet og automatisk tømme dit skrivebord.

Tager du eksempelvis screenshots ved hjælp af de genvejstaster, som vi nævnte før, bliver billedfilerne automatisk gemt på dit skrivebord. Og gør du det ofte, kan dit skrivebord lynhurtigt bliver overfyldt.

I stedet kan du lave en mappe, der hedder screenshots, og sætte Hazel til automatisk at overføre alle dine screenshots til denne mappe.

Læs denne artikel, hvor vi forklarer, hvordan du gør det.

Her er de bedste mail- og fotoprogrammer

Hent det bedste mail-program

Apples eget mail-program Mail, kan virke en anelse tungt og har også flere funktioner, end de fleste har brug for.

I stedet kan du downloade det gratis mail-program Sparrow, der i virkeligheden er alt det, som Apples mail-program burde være.

Brugerfladen er flot, ekstrem overskuelig og så er det perfekt integreret med Gmail.

Eksempelvis bliver dine labels fra Gmail hentet med over i Sparrow, samtidig med at dine mail-korrespondancer bliver samlet i tråde ligesom med Gmail.

Sparrow findes i en gratis light-version, der har reklamer og kun virker med Gmail-konti.

Til gengæld kan du også købe Sparrow i en fuld-version, der koster 59 kroner i Apples App Store og virker med alle typer mail-adresser og er fri for reklamer.

Du kan læse vores anmeldelse af Sparrow her:

Det gode og billige Photoshop-alternativ

Adobes Photoshop-program er efterhånden blevet standard-programmet for folk, der skal redigere i billeder og lave grafik. 

Men vil du ikke kaste dig ud i ulovligt pirateri, og har du ikke mulighed for at gøre brug af Adobes tilbud til studerende, er Photoshop et ualmindeligt dyrt bekendtskab.

I den danske udgave koster den nye version af Photoshop 6300 kroner. 

Så med mindre du er professionel-bruger, kan det anbefales, at du tager et kig på det billige alternativ Pixelmator, der koster 179 kroner.

Det er et lækkert design, og sammenlignet med Photoshop er det ekstremt hurtigt at åbne og bruge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere