Artikel top billede

EU stopper med at bruge scannere der står overalt i amerikanske lufthavne

For farlig til Europa. Men ikke for amerikanerne.

Europakommissionen mener, at en bestemt type røntgenscannere er potentielt farlige, og de forbydes nu i Europa. Men på den anden side af Atlanterhavet står der bunkevis af samme slags scannere i amerikanske lufthavne.

Siden en person i 2009 forsøgte at sprænge et fly i luften med sprængstoffer godt gemt væk i sit undertøj, har lufthavne i hele EU testet forskellige typer scannere, der kan spotte metalliske og ikke-metalliske stoffer på personer. Der har ikke været nogle fælles regler, men de kom i denne uge fra kommissionen.

I regelsættet præciseres det, at kun scannere uden røntgenstråleteknologi må bruges "for ikke at bringe borgernes sundhed og sikkerhed i fare".

Der anvendes røntgenteknologi i de såkaldte backscatter-scannere. Den type scannere, som for eksempel Kastrup Lufthavn har testet og droppet, anvendte radiobølger - også kaldet millimeter-bølge-scannere. De er stadig tilladt i EU.

Minimal risiko

Årsagen til, at backscatter-scannere er dømt ude i Europa, er, at de har en potentiel skadelig virkning på dna og udgør en kræftrisiko.
Personer udsættes for en minimal og kort mængde stråling i scannerne, der svarer til den samme mængde naturlig stråling, som flypassagerne udsættes for efter to minutter i skyen. På trods af den minimale påvirkning viser undersøgelser, at en potentiel risiko ikke kan udelukkes. Risikoen er dog stadig meget debatteret (Wikipedia).

LÆS OGSÅ: Kropsscanner i Kastrup nægter at skjule passagerernes kønsorganer

Sikkerhedsmyndighederne i USA, TSA, bruger både backscatter med røntgen og millimeter-bølge-scannere, men vil ikke kommentere den europæiske beslutning.

Du kan vælge kropsvisitering

Det nye europæiske regelsæt er også lavet for at beskytte fundamentale borgerrettigheder. 

Sikkerhedsscannerne må for eksempel ikke lagre eller opbevare billederne. De må ikke kopieres eller printes. Lufthavnsansatte, der tjekker billederne, skal sidde i et særskilt lokale, og billedet må ikke knyttes sammen med oplysninger om den screenede person.

Det skal også være valgfrit, om man vil gå gennem scanneren eller gennemgå en almindelig manuel kontrol.

Der er på samme måde muligt at slippe for de "forbudte" scannere i amerikanske lufthavne, hvis man i stedet lader sig kropsvisitere af personalet.
Røntgenscannere ligner typisk to blå kasser, som man går forbi. De EU-blåstemplede scannere ligner i højere grad et glasbur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere