Artikel top billede

Acer halveret på det danske marked

3. kvartal var et mareridt for Acer. Markedsandelen er blevet halveret i forhold til samme kvartal sidste år.

HP satte sig solidt i førersædet i tredje kvartals pc-salg på det danske marked. IDC-tal viser, at HP er i gammelkendt form og sætter sig på godt 27 procent af det samlede pc-marked. Også Lenovo - nu inklusive tyske Medion - har med en markedsandel på knap 19 procent sat et solidt fodaftryk på 3. kvartal.

Også Apple med en markedsandel lige under 12 procent og Asus med en markedsandel på knap ti procent gjorde det godt i tredje kvartal.

For Acer var tredje kvartal derimod en katastrofe. Med en markedsandel i tredje kvartal på "kun" godt 12 procent, må Acer se deres markedsandel mere end halveret i forhold til samme kvartal sidste år, hvor de sad på næsten 27 procent af markedet

"Der har været en del turbulens omkring Acer," Konstaterer IDC-analytiker Anders Elbak, og nævner i flæng ledelsesudskiftning og balladen omkring Acers indberetning af lovligt optimistiske salgstal.

"Derudover, var der en hel del spillere i kanalen, der brændte fingrene på Acers produkter sidste år, så lagrene voksede sig voldsomt store. Jeg tror ikke, at andre producenter havde hjulpet de berørte distributører og forhandlere, men en del har nok alligevel fået en lidt mere negativ holdning til Acer."

Anders Elbak fremhæver også, at der reelt med Asus og Samsung er kommet flere alternativer på banen, som også har presset Acer.

Samtidig har markedet i tredje kvartal været meget konkurrencepræget. Elbak nævner, at både Lenovo og HP har gjort tiltag overfor de mindre forhandlere.

"Desuden har HP været ekstremt aggressive i consumer-segmentet, hvor de har vundet relativt flere special bids end tidligere," konstaterer Elbak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere