Bøn til skatteministeren: Giv os råd til at arbejde hjemme

Landets førende erhvervsorganisationer opfordrer skatteministeren til at tænke sig godt om, inden den ny smartphone-skat skydes i gang til nytår. "Hverken fugl eller fisk," lyder det om den aktuelle situation.

Artikel top billede

To erhvervsorganisationer opfordrer skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) til at gå i dialog om den nye smartphone-skat, der skal afløse multimedieskatten fra 1. januar 2012.

Både en revisor og flere politikere har kritiseret smartphone-skatten.

Nu opfordrer to erhvervsorganisationer så ministeren til at gå i dialog omkring den endelig udformning af skatten.

"Da vi læste regeringsgrundlaget, sagde vi med høj røst: Se nu at få afskaffet den (multimedieskatten, red.) helt - vi var netop bange for at havne i nyt rod, med deraf følgende administrativt bøvl og nye byrder," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

Direktøren tilkendegiver, at ITEK stadig ikke ved, hvordan afskaffelsen af multimedieskatten skal finansieres.

"Vi deltager gerne i en dialog med skatteministeren om, hvordan vi kan få reelle lettelser ud af det," lyder invitationen.

"Men den løsning, der nu foreligger, er hverken fugl eller fisk," siger han.

Langtidsholdbar løsning

Også Dansk Erhverv vil gerne ind over den endelige implementering af skatten.

"Vi var og er glade for af fjernelsen af multimedieskatten. Men det kan være, at vi går fra asken til ilden," siger chefkonsulent Christian Ohm fra Dansk Erhverv.

I Dansk Erhverv ser man den nye beskatning som et udtryk for, at man reelt ikke ønsker, at den enkelte medarbejder og virksomhed skal have fornuftige rammer for at investere i it.

"Det er oplagt, at Skatteministeren inviterer til dialog, så vi sikrer os en fornuftig og fremadrettet ordning," siger han og peger på, at der simpelthen skal findes en langtidsholdbar løsning.

"Vi har som erhvervsliv og medarbejdere ikke brug for, at ordningerne skifter hele tiden," siger Christian Ohm.

Derfor gentager chefkonsulenten også invitationen til dialog om "... at skabe en fair løsning, så vi sikrer, at vores arbejdspladser er fyldt med engagerede medarbejdere, der nemt kan bruge it og andre medier i hjemmet."

Kører i forkert retning

For helt overordnet set bør vi fremme et digitalt samfund med unge og ældre borgere, mener Dansk Erhverv.

"Så i stedet for skulle man droppe betalingsringen og gøre det let for folk at anvende it i hjemmet," lyder det fra Christian Ohm.

"De nye takter fra skatteministeren peger i den forkerte retning, og derfor håber Dansk Erhverv, at vi sammen med regeringen kan finde en brugbar løsning," siger han.

Læs mere om den nye skat her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Vi låser vores hjem, så hvorfor beskytter vi ikke vores digitale liv?

    Beskyttelsen af dine personlige og fortrolige data i den digitale tidsalder starter med betroede krypteringsløsninger.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job