Artikel top billede

Advokat: Regelbrud sikrer Motorola milliard-sejr

Motorola var blevet "fejet af banen" af hollandske Nethleas, hvis udbuddet af det landsdækkende radionet til beredskaberne havde fulgt reglerne, mener advokat.

Læs også:
 

Rekordretssag: Sagsøger staten for en halv milliard

Gigantisk it-udbud gik galt - slået tilbage til start

Beredskabsnet afviser titusindvis af opkald

Var Nethleas B.V., det hollandske firma, der har hevet
staten i retten for overtrædelse af EU's udbudsbetingelser i forbindelse med udbuddet af det landsdækkende radionet til beredskaberne, kommet ud i reel konkurrence med Motorola, havde hollænderne fejet deres amerikanske konkurrent af banen.

Det var stort set den sidste bemærkning, sagsøgerens advokat, Camilla Bonde fra advokatfirmaet Plesner, ytrede under den første dag i den store retssag.

Udtalelsen fik lov til at hænge i luften, for efter en lang dag i det grønbrunmalede retslokale i Københavns Byrets anneks mente dommer Lene Sadolin-Holst, at forstoppelsespunktet var nået. Retsmødet blev hævet til sagens anden dag, onsdag morgen. 

Motorola fik licensen

Det viser sig, at Nethleas B.V. og søsterfirmaet Rohill var i gang med planer om at tilbyde en række kommunale beredskaber en TETRA-model for deres radiokommunikation á la den, som Gentofte Brandvæsen havde valgt via Rohill.

En 15-20 beredskaber havde vist interesse for denne løsning, og Nethleas var i fuld gang med at ansøge om frekvenser i det mindre frekvensområde.

Altså det frekvensområde som Dansk Beredskabs-kommunikation/Motorola ikke fik rådighed over, efter at TETRA-frekvenserne og brugsrettighederne havde været i udbud i 2000-2001.

Dengang var der ikke nok interesserede til at gennemføre et udbud, og derfor blev to Tetra-licenser på det nærmeste foræret væk. Det Motorola-ejede Tetranet fik tildelt beredskabsfrekvenserne, mens licensen til de civile frekvenser ad omveje havnede hos danske Tetrastar med Hans Damm i spidsen.

Vil helst indkassere

Nethleas ville have tilbudt 'direct mode', eller DMO, så TETRA-radioerne kunne tale sammen ligesom walkie-talkies.

I modsætning hertil er 'trunked mode' den brugsmåde, hvorunder terminalerne styres af selve netværket, for eksempel som man oplever det på sin GSM-telefon.

Netværksoperatører bryder sig ikke om DMO, for hvis kommunikationen (samtaler og data) ikke går via netværket, har de naturligvis ikke mulighed for at taksere samtalerne.

Til gengæld er beredskaberne begejstrede for mulighederne for DMO direkte imellem terminalerne, når de arbejder på et skadested eller katastrofested. Eller når indsatslederen har sendt en brandmand ind i et brændende hus.

Især denne facilitet var de kommunale brandvæsener i sagens natur meget interesserede i og begejstret for, fremførte Camilla Bonde.

Men denne facilitet kan det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation ikke tilbyde, hvilket ville stille Nethleas meget gunstigt i en konkurrencesituation, påpegede hun.

Resultatet var givet på forhånd

Men da staten via Økonomistyrelsen beslutter, at udbyde et landsdækkende radiokommunikationssystem i forsommeren 2006 og Nethleas læser udbudsbetingelserne på EU's udbudsportal, ser man et udbud, hvor der kun er én vinder, Motorola.

Det betyder tabte forretningsmuligheder for Nethleas, så selskabet indgiver en klage til Klagenævnet for Udbud.

I en kendelse af 8. december 2006 afviser klagenævnet klagen. I begyndelsen af 2007 bringer Nethelas så sagen for byretten. Og det er så den sag, som nu tre et halvt år senere behandles i Byretten i København.

Det fremgik i øvrigt af Camilla Bondes procedure, at der faktisk stod i betingelserne for de tilladelser, Motorola fik den 16. oktober 2001, at der kun måtte bruges trunked mode.

De to tilladelser, som IT- og Telestyrelsen udstedte, er henholdsvis for frekvenserne og en operatørtilladelse. Denne dobbelt-tilladelse var i længden uhensigtsmæssig, og styrelsen er senere gået bort fra denne måde at uddele tilladelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere