Artikel top billede

Så er det sidste chance for at hindre porno-misbrug af dit firma-navn

Rekordmange firmaer har sikret sig mod erotiske domænesnyltere. Blandt andet en dansk biograf. Hør hvorfor.

Der er rift om det nye domæne .xxx. Der er allerede kommet 42000 bestillinger.

Det slår efter sigende alle forventninger til interessen, fortæller ICM Registry, der står for domænet. Men ICM Registry nyder ikke kun godt af driftige firmaer i sexindustrien. Den store interesse stammer også fra bekymrede firmaer af den lidt mere stuerene slags, der for alt i verden ikke vil udnyttes i den lumre ende af internettet.

Firmaerne frygter, at deres navn bliver misbrugt til at hente trafik til en xxx-adresse. Et tænkt eksempel er www.lego.xxx, hvor der man kunne forestille sig pornoduller faldbyde varer, der får gang i klodserne på en helt anden måde, end Legos kunder normalt forbinder med legetøjsfirmaet. 

Cirka halvdelen af de 42000 ordrer er ikke bestillinger, men ønsker om at få varemærker blokeret, så de ikke kan registreres af andre.

Blokeringen er en ny måde at hjælpe store firmaer og etablerede brands, der ellers typisk har skullet sagsøge sig til deres kaprede domæner. De kan give deres domæner kyskedsbælte på for cirka 2.000 kroner. Læs mere i artiklen: Sådan undgår du at dit domæne bliver udnyttet på .xxx.

Vi må sikre os

Et af de danske firmaer, der har brugt den nye beskyttelsesmetode, er biografkæden CinemaxX.

"Kort sagt vil vi bare være sikre på, at vores brandnavn ikke blive associeret med pornosider," fortæller direktør Kim Borchdorf fra CinemaxX til ComON.

CinemaxX driver biografer i Tyskland og Danmark.

Biografen har tidligere oplevet erotisk interesse for firmanavnet, da en webshop forsøgte at sælge sexartikler på et domæne, hvor det sidste x var fjernet. Alligevel er det kun selve firmanavnet, CinemaxX, som direktøren har bedt om at få blokeret i xxx-udgaven - og ikke nogle af de mange mulige fejlstavede domæner, der læner sig op af CinemaxX.

"I forhold til typosquatting forsøger vi i højere grad at beskytte vores almindelig domæner på .dk, .de og .com. Hvis vi også skal til at sikre os mod den situation, at nogen både kommer ind på et .xxx-domæne og samtidigt staver forkert, så kan vi jo blive ved for evigt," siger Kim Borchdorf.

Det koster 1.999 kroner inklusiv moms som engangsbeløb at blokere sit domæne, så det ikke overtages af spekulanter i den erotiske branche. Normalt koster domæner nogle hundrede kroner om året. Det har fået andre firmaer til at kalde blokeringsbeløbet for bestikkelsespenge eller afpresning.

Føler I Jer udnyttet?

"Nej, jeg har det egentlig fint med det. Ellers skulle man jo til at tage det den anden vej rundt og kæmpe for at få retten til sit eget navn. Når der kommer en ny domæneendelse, så er erfaringen jo altid, at kendte varemærker bliver registreret af andre, så jeg synes, det er fint at betale sig fra besværet. Jeg opfatter det ikke som bestikkelsespenge," siger direktøren.

Den såkaldte sunrise B-periode slutter i morgen. Den 8. november åbner en ny periode, hvor alle reservere xxx-domæner, der endnu ikke er optaget, og den 6. december slippes domænet helt frit.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere