Artikel top billede

Tyske Facebook-brugere får særbehandling

Facebook forsøger nu at lægge låg på ballade om databeskyttelse i Tyskland. Det kan betyde at nordtyske brugerdata ikke længere må sendes til USA.

Facebook har aldrig haft det nemt i Tyskland. De tyske myndigheder advarede allerede sidste år mod at bruge verdens største sociale netværk og en minister truede ligefrem med at slette sin profil. I Slesvig-Holsten har det lokale datatilsyn stillet sig i spidsen for kritikken og den ansvarlige for databeskyttelse i delstaten, Thilo Weichert, har opfordret alle hjemmeside-ejere til at fjerne Facebooks "Synes godt om" knap. Weichert mener at Facebook bruger knappen til at samle oplysninger om internet-brugernes færden - selvom de ikke er logget ind hos det sociale netværk.

Nu ser det ud til, at Facebook ligesom Google kan blive tvunget til at finde en globalt enestående særordning for Tyskland - og måske endda kun for Slesvig-Holsten.

Efter et møde mellem Weichert og europæiske chefer for Facebook torsdag signalerer firmaet nu, at man vil finde en løsning som forhindrer at oplysninger om brugere i Slesvig-Holsten sendes til koncernens hovedkvarter i USA. Det melder den tyske tv-station NDR. Teknisk set bliver der tale om en form for ip-filter, hvor man vil bruge ip-adressen til at genkende de tyske brugere og altså forhindre at deres data bliver lagret på amerikanske servere.

Datatilsynet i Kiel mener at Facebook bruger "Synes godt om" knappen til at samle detaljerede brugerprofiler, hvilket er i strid med de europæiske regler for databeskyttelse. Facebook fastholder, at man holder sig til de gældende regler.

Weichert har truet virksomheder i Slesvig-Holsten med bøder, hvis de ikke sletter deres Facebook-sider eller hvis de fortsætter med at bruge "Synes godt om" knappen på deres egne sider. Blot ved, at knappen er sat ind på en webside, kan Facebook logge alle besøgende på siden. Facebook kan dog ikke genkende den enkelte besøgende, medmindre denne allerede er logget ind på det sociale netværk.

Hvis Facebook vælger at bøje sig og indføre en tysk særordning, som blokerer for dataoverførsel til USA, så vil det være det første sted i verden - og det kan åbne for, at databeskyttelses-myndigheder i andre lande vil kræve lignende ordninger.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Centrica Energy

Head of CRM Solutions
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis