Artikel top billede

Lytro klar med kamera-revolution

Det nystartede Silicon Valley-firma Lytro har præsenteret sit nye lysfelt-kamera, hvor man kan ændre fokus efter at billedet er taget.

Lytro har netop præsenteret sit nye kamera, der beskrives som intet mindre end en revolution inden for fotografi. Der er tale om et såkaldt lysfeltkamera (light field camera), hvor man ikke længere skal indstille fokus når man tager et billede. I stedet kan man frit ændre fokus når billedet er taget og dermed bestemme, hvilke dele af billedet der skal være skarpe.

Det nye kamera ligner heller ikke et almindeligt fotoapparat. Det er en aflang kasse med en linse i den ene ende og en LCD-skærm i den anden ende. Der er også en on/off-knap og en udløser, en berøringfølsom zoom-stribe og en usb-port.

Kameraet kommer i starten af 2012 og skal kun sælges gennem Lytros egen hjemmeside. Der kommer tre forskellige modeller med 8 og 16 GB hukommelse.

Lytro beskriver selv sin opfindelse som "kameraet version 3.0". På Lytros hjemmeside kan man se hvordan det konkret skal fungere. Her kan frit skifte fokus ved at klikke rundt i billederne. Lytro kalder det for "living pictures".
 
Firmaet beskriver selv teknologien som intet mindre end en revolution for digital fotografi.
 
Tricket består i at kameraet både registrerer farve, intensitet og retning af det indkommende lys. Normale kameraer gemmer ikke informationer om lysets retning. Firmaet er stiftet af Ren Ng, der udviklede den grundlæggende teknologi allerede i 2006 på Stanford University.
 
Teknologien skulle også kunne bruges til at skifte mellem en 2D- og 3D-visning af billederne.
 
Lytro lover at kameraet er klar til at tage det første billede allerede ét sekund efter det er tændt og billederne tages øjeblikkeligt uden at man skal vente på autofokus.
 
Det nystartede firma i Mountain View har modtaget mere end 250 mio. kr. i venture-kapital fra Andreessen Horowitz, Greylock Partners, NEA og K9 Ventures.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere