Artikel top billede

Helle Thorning: Derfor sprængte jeg it-styrelsen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt løfter nu sløret for, hvorfor hun har omlagt hele it-strukturen i staten.

Læs også:

IT- og Telestyrelsen trækker stikket ud og lukker

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har flyttet rundt på næsten alle it-opgaver i staten ved hendes tiltrædelse og den nye regeringsdannnelse.

Nu svarer hun i et paragraf 20-spørgsmål i Folketinget på hvorfor?

"Formålet med at nedlægge IT- og Telestyrelsen har....ikke været at opsplitte eller nedprioritere it-området, men tværtimod at konsolidere og skabe større synergi i arbejdet med it-området på tværs af ministerierne," skriver statsministeren i svaret.

Hun oplyser, at ressortansvaret for tele- og internetregulering samt administration af frekvenser er overført til Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor Ole Sohn fra SF er minister.

"Hermed samles reguleringen af it- og teleområdet med den øvrige erhvervs- og vækstpolitik," forklarer Helle Thorning-Schmidt.

Én jernnæve

Desuden overføres ressortansvaret for beskyttelse af kritisk it-infrastruktur samt statens varslingstjeneste for internettrusler GovCert til Forsvarsministeriet og minister Nick Hækkerup fra Socialdemkratiet.

"Formålet er at samle forskellige myndigheders indsats for at beskytte infrastrukturen for informations- og kommunikationsteknologi på ét sted," lyder det fra statsministeren.

Læs om kritikeres advarsler imod denne manøvre her.

Finansministeriet versus Økonomiministeriet

Endelig overføres ressortansvaret for it-politik, herunder sager vedrørende digital kommunikation med borgere og virksomheder, til Finansministeriet, med en socialdemokratisk minister for bordenden, som i dag har ansvaret for digitalisering på tværs af staten og den offentlige sektor, beskriver Helle Thorning-Schmidt.

Og ressortansvaret for visse opgaver vedrørende it-modernisering flyttes til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som De Radikales leder Margrete Vestager sidder i spidsen for.

"Samlingen af it-politikken i de økonomiske ministerier giver en platform for at sammentænke it-politikken med udgiftspolitikken, herunder i forbindelse med udarbejdelse af finanslove og i forbindelse med indgåelse af de årlige økonomiske aftaler med kommuner og regioner," skriver statsministeren.

Læs også:

IT- og Telestyrelsen trækker stikket ud og lukker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.