Artikel top billede

Foto: Zitzit - Flickr: http://www.flickr.com/photos/zitzit/

Danske iværksættere vil gøre det nemt at bestille taxi i hele Europa

Et klik og så holder taxaen foran døren.

Det danske opstartsfirma Click A Taxi vil med mobilapplikationer revolutionere måden at bestille taxa og gøre sine brugere i stand til at få en hyrevogn med ét klik på telefonen.

Efter syv måneders kodeskrivning og salgsarbejde gik firmaet i luften i sidste uge. I første omgang kan man hente applikationen til Andoid og iPhone. Senere kommer en udgave til Windows Phone 7.

Mobilbestilling af taxaer er ikke nyt. Men Click A Taxi kan potentielt gøre markedet meget mere overskueligt.

"De bestillingssystemer, der allerede findes, består ofte af nogle webapplikationer. Det ville tage meget håndarbejde, hvis vi skulle bygge op i mod alle de forskellige. I stedet har vi opbygget nogle databaser og skabt noget robotteknologi, der kan gå ind aflægge ordrer på de forskellige sider," siger direktør Søren Halskov Nissen.

Danske selskaber som Amager Øbro Taxi og 4x35 har allerede egne apps. Hvad skal de bruge jer til?

"Vi var meget hurtigt ude at snakke med de fleste større taxaselskaber i Europa mest for at finde ud af, hvordan de ville tage imod, at der kommer sådan nogle nye som os, der prøver at lave om på markedet. Men de er faktisk meget positive. Vi får et meget lille beløb for hver tur, så for dem er det bare endnu en salgskanal - især til at indfange turister og erhvervsfolk," siger Søren Halskov Nissen.

Selskaberne har også en stor interesse i, at så mange ture som muligt gennemføres digitalt via GPS. Det er nemlig med til at nedsætte antallet af fejlture på grund af forkerte adresseoplysninger.

Hos for eksempel Amager Øbro Taxa kan man følge sin bestilte vogns vej til sin egen adresse. Sådan nogle funktioner har I slet ikke. Hvorfor?

"Der er også andre selskaber i for eksempel Tyskland, der oplyser navnet på chaufføren, biltypen og farven på bilen, der er på vej. Hvis vi skulle lave de former for dyb integration med selskabernes egne systemer, så ville det tage flere år før Click A Taxi vil virke i det meste af den vestlige verden. Med vores setup er vi i stand til at tilføje en ny by på et par timer og et helt land på cirka 14 dage".

"Det er smarte funktioner, som vi måske også skal have engang, men vi vil hellere begynde med de mere funktionelle ting. Det folk har brug for, når de bestiller en taxi, er at den kommer inden for fem til 10 minutter, uanset hvor de er. Så det fokuserer vi på."

Lynsatsning i Europa

Den hurtige udrulning betyder, at Click A Taxi allerede i år også kommer til Sverige og Norge. I 2012 tilføjes 500 europæiske byer.   

På den måde vil firmaet gerne have fat i det konstante marked af forretningfolk og turister, der ofte holder sig væk fra datatjenester, fordi de er for dyre i udlandet.

»Med Click A Taxi skal man ikke bekymre sig om nummeret til det lokale taxaselskab. Du springer ventekøen over og slipper for frustrationer med at skulle stave adressen i en fremmed by. Det er til stor glæde for både kunden og taxaselskaberne," siger Søren Nissen, direktør hos Click A Taxi.  

Datatrafikken er optimeret, så der maks bruges 200kb per bestilling. Det svarer til mellem tre og otte kroner per ordrer i udlandet alt efter hvilket abonnement man har.

Næste udvikling i Click A Taxi bliver at gøre app'en i stand til at foretage en betaling, så man kan bruge sin telefon som taxabon - i stil med DSBs - DSB Billet.

De steder hvor taxaselskaberne ikke selv har webbestilling af taxaer, kan Click A Taxi heller ikke lave en-kliks-bestilling. I stedet vil Click A Taxi-app'en give telefonnummeret på det nærmeste og mest pålidelige taxaselskab.
Se hele listen over Click A Taxis tilstedeværelse i faktaboksen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer