Artikel top billede

Luften fes ud - skuffelse over manglende iPhone 5

Luften fes ud af Apple, som ved tirsdagens længe ventede iPhone-præsentation ikke kunne leve op til forventningerne.

Der var i sædvanlig hypet stil blevet lagt i kakkelovnen på alverdens Apple-fora før tirsdagens store Apple-event.

Rygter og medier ville vide, at Apple ville præsentere den nye iPhone 5, og forventningerne var store.

Timingen ville være rigtig, lød det, for den nye model har længe været ventet på gaden til efteråret.

Ingen iPhone 5

Men nogen iPhone 5 blev det ikke til, kan du læse her.

I stedet præsenterede Tim Cook en opdateret version af iPhone 4.

Bedre kamera, ny avanceret talegenkendelse, bedre og langt hurtigere processor (samme som i iPad 2), to antenner, bedre batteri - dybest set altså alle de forbedringer, som er almindelige, når man sender en opgraderet version på gaden.

Markedet udtrykte da også en del skuffelse efter Tim Cooks præsentation.

Vi taler trods alt om en virksomhed, der tre gange i nyere tid har sendt banebrydende og markedsdefinerende produkter på gaden.

Investorer og analytikere havde derfor ventet mere dramatiske nyheder end en opgradering af et nuværende produkt og straffede Apple med et fald i aktiekursen på tre procent efter præsentationen.

Afdæmpet tone

Tim Cook holdt sin præsentation i en afdæmpet tone. Hans præsentation blev fulgt nøje af millioner af fans, da netop Apples produktpræsentationer har været et af forhenværende topchef Steve Jobs' spidskompetencer og varemærker.

Telefon-forretningen er yderst vigtigt for Apple, der henter næsten halvdelen af sin omsætning hjem på dette område.

Således solgte Apple i andet kvartal iPhones for 75 milliarder kroner, mens selskabet solgte iPads for 34 milliarder kroner. Til sammenligning solgte Apple blot Mac-computere for 29 milliarder kroner i kvartalet.

Læs mere om specifikationerne i den opgraderede version af iPhone 4 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere