Artikel top billede

Her risikerer din mobile løsning at floppe fælt

Reportage: Der er et hav af ting, man skal tage højde for, når man udvikler applikationer og websider til smartphones og tablet-pc'er. To eksperter udpeger nogle af de væsentligste udfordringer.

Læs også:
Sådan vil Microsoft lokke dig til at bruge Sharepoint

Her er Sharepoints største styrker og svagheder

Få overblikket: Skal din software rykkes ud i skyen?

Los Angeles: One size fits all gør sig ikke gældende, når man taler mobile applikationer og websider.

På mange måder har fremkomsten af de mange nye mobile produkter gjort livet sværere for udviklerne. Tiderne, hvor man bare kunne udvikle en desktop-applikation til Windows eller en hjemmeside, der passede til den gængse skærmopløsning, er for længst overstået.

I stedet byder udviklingsarbejdet inden for mobile løsninger på et hav af udfordringer - og naturligvis også muligheder.

Det var dog i høj grad det første, der blev fokuseret på en af de mest populære sessioner på dette års Sharepoint-konference i Los Angeles.

De flere hundrede deltagere var mødt op for at blive klogere på, hvordan man kan designe Sharepoint-sider, der fungerer optimalt på tablet-pc'er og smartphones - og de blev advaret om, hvordan man absolut ikke skal gribe tingene an.

Det vrimler med krav til udvikleren

På scenen stod CTO Chris Auld og Sharepoint-udvikler Gavin Barron. Begge kommer fra den New Zealandske virksomhed Intergen, der designer og udvikler løsninger på Microsofts teknologier.

"Brugerne vil forvente, at jeres standardhjemmeside fungerer på den mobile enhed. Den specifikke mobilside skal være mere end bare en nedskaleret webside. Jeres apps skal give en rig oplevelse, og der skal være offline-support," lød det fra Chris Auld til tilhørerne.

Det kan måske lyde som selvfølgeligheder, men virkeligheden er blot, at det alt sammen er nemmere sagt end gjort.

Forklaringen er dels, at der findes så mange forskellige smartphone- og tablet-produkter med forskellige skærmstørrelse og hardware-komponenter. Men samtidig også at der er mindst fire store platforme at udvikle til (Android, iOS, Windows Phone 7 og Blackberry), og input-teknologierne kan være alt fra en pen til taster, touch og stemme-navigation.

Hvilken vej skal man vælge?

De to mobil-eksperter pegede på, at der er fordele og ulemper både ved at satse på apps og browser-løsninger.

Apps er generelt rigere og kan fungere offline. De kan også udvikles til at kræve mindre data. Til gengæld er der en installerings-barriere og udfordringer omkring at blive optaget på markedspladsen.

"Det sidste giver også os dog også muligheder som udviklere, fordi de fleste brugere opfatter en app som mere sikker, fordi den er blevet godkendt. Det er ikke bare en tilfældig hjemmeside," forklarede Gavin Barron.

På samme måde er der fordele hvem at satse på browser-løsninger til de mobile enheder. Dels kræver løsningerne ingen installation, dels virker de på tværs af platforme.

Touch er ikke bare touch

I den tekniske session viste de to udviklere, hvordan man kan designe mobilsider, så de fungerer bedst muligt på flest mulige platforme. En af udfordringerne er eksempelvis, at webside-designet skal kunne håndtere, at brugeren konstant skifter mellem traditionel visning og landscape-mode.

Samtidig er hele input-delen lidt af et puslespil, fordi producenterne ikke kører efter de samme touch-standarder.

"Med touch er der ikke en velkendt opførsel, der eksisterer på tværs af alle platforme. Den ene touch-leverandørs implementering er anderledes end den andens," sagde Chris Auld og fremhævede nogle af forskellene mellem eksempelvis iOS-platformen og det kommende Windows 8.

"Vi er nødt til at fokusere på, hvad der er de mest almindelige touch-bevægelser, som folk vil forstå - uanset platform," forklarede CTO'en.

Læs også:
Sådan vil Microsoft lokke dig til at bruge Sharepoint

Her er Sharepoints største styrker og svagheder

Få overblikket: Skal din software rykkes ud i skyen?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere