Artikel top billede

Eksperter: Her er faldgruberne ved nyt cyber-forsvar

Danmarks it-sikkerhedsstyrker bliver samlet under Forsvarsministeriet. Men pas nu på manøvren, lyder advarslen.

Tre fremtrædende danske it-sikkerhedseksperter roser regeringens nye oprustning af et cyberforsvar, hvor blandt andet GovCert flyttes fra den sprængte IT- og Telestyrelse til Forsvarsministeriet.

Men det skal gribes rigtigt an, lyder advarslen.

"Centret er placeret i Forsvarsministeriet, som umiddelbart er meget militært orienteret. Det er jo et ret stærkt ministerium, og dermed er placeringen god for sagen," fortæller direktør Ulf Munkedal fra FortConsult. 

"Men udfordringerne for offentlige og private virksomheder - det almindelige samfund i modsætning til militæret - i forhold til at modstå cyberangreb er store, så jeg håber, at man giver disse ikke-militære områder rigtig meget fokus, og ikke lader militæret få alle ressourcerne. For så efterlader vi det "almindelige samfund" med et problem," advarer Ulf Munkedal.

Efter at Nato tidligere i år i sin nye strategi opprioriterede indsatsen omkring cyberdefence, savnede sikkerhedseksperten netop et konkret dansk initiativ.

"Cyberangreb på både offentlige og private it-systemer er kommet for at blive, og det er noget, vi som samfund ikke er klar til at beskytte os imod," siger han. 

Derudover er det væsentligt, at det nye it-sikkerhedscenter skal kunne bruge ressourcer på ikke-militære opgaver på trods af placeringen i Forsvarsministeriet.

Pas på bureaukrati

"Det er også helt essentielt, at centret kommer til at fungere i praksis, og at man lader de rigtige ildsjæle med indsigt i it og it-sikkerhed komme til, så det ikke drukner i bureaukrati," siger Ulf Munkedal.

Flytningen vil måske endog styrke det praktiske fokus. I hvert fald findes også dygtige it-sikkerhedsfolk i forsvaret.

"Der findes i forvejen dygtige kompetencer i forsvaret her under måske særligt i FE," fortæller direktør Peter Kruse fra CSIS.

Uden at han kender den præcise struktur, og hvordan tanken er, at GovCERT skal indgå i Forsvarets organisation, kan han kun se fornuften i at samle kompetencerne, lave vidensdeling og derigennem sikre, at der netop kan handles effektivt når dansk infrastruktur kommer under digital beskydning.

"Jeg deler også den opfattelse, at et cyberforsvar er en nødvendig brik, der skal sikre vores høje ambitioner inden for digitalisering," siger Peter Kruse.

Én it-jernnæve

Formand for Rådet for It- og Persondatasikkerhed, Ingrid Colding-Jørgensen, som er it-sikkerhedschef hos GN Netcom og GN Resound er helt på linje.

"Det er en fordel af få samlet folk, så man ikke har to eksperter siddende et sted, og tre et andet sted," siger hun.

Desuden påpeger formanden på vigtigheden af et internationalt samarbejde.

Danmarks nye forsvarsminister hedder Nick Hækkerup (S).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere