Artikel top billede

Sådan bliver din bærbare sund at arbejde med

Gør din bærbare computer til en rigtig arbejdsmaskine, som du kan holde ud at sidde ved dagen lang. Få fire tips her.

Din bærbare computer er først og fremmest designet til at være let at transportere rundt, og den er i mindre grad designet til at være en ergonomisk korrekt arbejdsmaskine, som du kan sidde ved time efter time.

Derfor bør du ikke sidde og skrive direkte på din bærbare computer, hvis du skal arbejde længe af gangen.

Sådan lyder anbefalingen fra Thomas Höfelsauer, der er rådgivende fysioterapeut og hjælper virksomheder med at sikre et godt arbejdsmiljø.

Han forklarer, at det største problem er skærmen på den bærbare, der ofte vil være for lavt placeret. Konsekvensen er, at du kommer til at sidde i en dårlig position, der belaster din ryg og nakke. 

Tip 1 - Klods den bærbare op

For at undgå at belaste ryggen og nakken anbefaler Thomas Höfelsauer, at du sørger for at hæve din bærbare computer op i en mere fornuftig højde. 

Det kan du gøre ved at klodse den op på et par store tykke bøger eller et stort ringbind. 

Men du kan også vælge at investere i en holder til din bærbare computer, der er specialdesignet til en formålet. 

Et eksempel på sådan en holder til er danske AiAiAis A-stand, der er lavet af VVS-rør og sælges til en pris på 400 kroner. En anden mulighed er mStand, der er en aluminiumsstand designet af virksomheden Rain Design. Den er set i danske butikker til 599 kroner.  

Tip 2 - Køb eksternt tastatur og mus 

Har du placeret din bærbare i en laptop-holder, er det næppe ergonomisk korrekt eller behageligt at skrive på den. 

Derfor kan det ifølge Thomas Höfelsauer være en god idé at investere i et eksternt tastatur og mus. 

Eksempelvis kan du få et sæt med trådløs tastatur og mus fra Logitech til 399 kroner, mens Apples lille og smukke bluetooth tastatur kan købes for 599 kroner. 

Du kan typisk finde en glimrende trådløs mus eller et andet pegeredskab til mindre end 200 kroner.

Så let er det at undgå museskader

Tip 3 - Find den rette mus

Når du skal finde den rette mus, er det vigtigste, at du finder en, der ligger godt i din hånd og passer til din håndstørrelse, fortæller Thomas Höfelsauer.

Han forklarer, at han selv har en række forskellige redskaber, som han løbende skifter mellem. I øjeblikket bruger han en såkaldt rollermouse, der er et pegeredskab, som fastgøres under tastaturet.

"Men i næste måned føler jeg måske, at jeg har behov for en anden type mus. Derfor anbefaler jeg også, at virksomheder har et musebibliotek, så de ansatte kan skifte rundt og finde netop det redskab, der passer til dem," siger han.

Ifølge Thomas Höfelsauer er det ikke afgørende, om du bruger en mus, et touchpad eller noget helt tredje som pegeredskab.

"Det er desværre svært at fremhæve et redskab, der er markant bedre end et andet," siger han

Men hvordan kan vi så undgå at få museskader?

Ifølge Thomas Höfelsauer er det ikke så svært.

"Med risiko for at få ørerne i maskinen vil jeg påstå, at de fleste museskader kan undgåes, hvis du bare sidder ordentligt på din stol."

Tip 4: Find den rette stol
Når du skal sidde optimalt foran din computer, er det afgørende, at du har den rette stol.

Thomas Höfelsauer har tidligere fortalt PC World Business Center, at den bedste siddestilling er en, hvor du sidder højt og har masser af vægt ned i fødderne.

"Men alt for mange kontorstole bliver i dag leveret med en for lille gaspatron, og derfor kan de ikke komme højt nok op," fortæller Thomas Höfelsauer. 

Men hvad er højt nok? Det afhænger af din egen højde, men ifølge Thomas Höfelsauer skal højden på din kontorstol passe med, at når dine strakte ben rører gulvet, skal vinklen være så stejl, at en bold af sig selv kan rulle fra dit skød og ned ad dine ben. 

Derudover skal du også have et hævesænkebord, så du let kan skifte stilling. Men et hævesænkebord er dyrt, og alt for mange mennesker bruger aldrig hævesænke-funktionen i deres bord.  

"Undersøgelser viser desværre, at 80 procent af dem, der har et hævesænkebord, aldrig bruger funktionen. Derfor skal du naturligvis være bevidst om, at du har tænkt dig at bruge det, før du køber et. Ellers er det jo penge ud af vinduet," siger han.

Læs også: 
Av, av - sådan slipper du for computer-skader




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere