Artikel top billede

Dansker skal etablere Barracuda i Norden

Kanalveteranen Leif Jensen skal med udgangspunkt i Danmark etablere en nordisk organisation for Barracuda Networks

En tidligere direktør for nichedistributøren Advicecom, som sidste år blev nordisk salgschef for Watchguard, skal nu etablere sikkerhedsproducenten Barracuda Networks på det nordiske marked.

»Barracuda har aldrig været i Norden før. Det bliver min opgave at opbygge en nordisk organisation,« fortæller Leif Jensen og fortsætter:

»I Danmark har vi et godt salg. Det skyldes et godt arbejde fra distributøren SEC Datacom, som har gjort det stort set alene uden hjælp fra Barracuda.«

Netop fordi SEC Datacom har gjort det godt på det danske marked, vil Leif Jensen bruge det danske marked som model for, hvordan han bygger forretningen op i resten af Norden.

»Mit job bliver at videreudvikle det danske marked og bruge det som skoleeksempel for resten af Norden,« siger Leif Jensen.

Han fortæller, at han kommer til at ansætte folk lokalt, som skal ud og påvirke slutkunderne på de fire nordiske markeder.

»Selvfølgelig sælger vi stadig gennem kanalen. Men end-user-touch er væsentligt. Vi skal ud og påvirke kunderne. Og det forstår forhandlerne godt i dag. For fem år siden troede kanalen, at det betød direkte salg. Men det gør det ikke,« siger Leif Jensen.

Leif Jensen kommer fra en stilling som nordisk salgschef for Watchguard. En stilling, som han kun tiltrådte for et år siden. Men da Watchguard besluttede at slanke deres organisation i foråret, blev Leif Jensens stilling nedlagt.

»Der er forskellige strategier, når tiderne bliver hårdere. Watchguard valgte at nedlægge og skære til, mens Barracuda har valgt at være offensiv. Derfor arbejder jeg nu for Barracuda,« fortæller Leif Jensen.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer