CRNs 2009 Quiz:: Et år i finanskrisens tegn

Comwir, Zepto og Amitech var blandt ofrene i året. der gik, mens Datacon, Atea og Actebis var blandt dem, der slog positivt ud. Her er svarene på de spørgsmål CRN stillede til 2009.

Gennem de seneste par år har jeg i januar måned stillet syv spørgsmål til det kommende år, og svaret på de syv fra året før. Igen har spørgsmålene vist sig at være forbavsende aktuelle, om end nogle af svarene er forstemmende.

1. Datacon har været i offensiven 2008. Men er det gået for stærkt? Eller kan direktør Jan Misser holde tempoet?

Selv om Datacon holdt et pænt tempo i 2009 og er blevet større, så har finanskrisen også sat sine spor. Datacon har dog klaret sig pænt. Selv har direktør Jan Misser udtrykt, at det er ERP-forreningen, som har holdt hjulene i gang. I lyset af, hvor svært konkurrenterne har haft det i 2009, er det svært at argumentere for, at Datacon har tabt skridt i 2009. Svaret må være, at Jan Misser har kunnet holde tempo.

2. Med en omsætning over fire milliarder er Actebis suverænt i førertrøjen blandt distributørerne. Og måske mest sårbar overfor en krise. Kan Torben Qvist holde momentum?

Actebis har selvfølgelig mærket krisen som alle andre. Men i skrivende stund tyder alt på, at Actebis dygtigt har formået at manøvrere i de oprørte vande. Et tydeligt eksempel er Actebis suveræne sejr i Image-undersøgelsen i december. Actebis formåede at styrke sin placering, som den bedst bedømte distributør. Men det er nok trækket med at købe Ingram Micro ud af det danske marked, der tydeligst viser, at Actebis kunne holde momentum i 2009.

3. Vil de danske producenter Amitech og Zepto klare skærene og komme uskadt
gennem året?

Nej. tydeligere kan svaret vel ikke være. Trist men sandt. Både Amitech og Zepto er bukket under for finanskrisen. Dog med den finte, at Amitech er blevet genoplivet – som brand. Rosenmeier har købet navnet ud af producentens konkursbo.
Zepto er derimod en død sild. Frost-brødrenes forsøg på at skabe et pc-brand slog fejl – end ikke rigmanden Karsten Ree kunne med sine mange millioner puste liv i eventyret. Hvordan Amitech-brandet så vil klare sig må fremtiden vise.

4. Vil vi se flere lukninger blandt onlineforhandlere?

Med Multimedia World, som den mest spektakulære lukning blev 2009 også et trist år for diversiteten blandt danske online it-forhandlere. Ikke fordi lukningerne nødvendigvis er dårlige for branchen. Nogle af de onlinebutikker, der lukkede i 2009, var blandt dem, der har givet branchen en blakket ry. Baggrunden for MultimediaWorlds lukning var en momsgæld på 40 millioner kroner. Oparbejdet ved at købe varer i udlandet uden at betale moms.

5. Vil krisen få HP til at rense ud blandt sine forhandlere og distributører?

Tjah bom. Helt konkret har HP ikke iværksat en udrensning blandt sine partnere. til gengæld har computer-giganten lavet sin partnerorganisation helt om. En omstrukturereing, der nok også kommer til at slå igennem blandt partnerne inden længe. Hvorvidt det betyder færre eller flere partnere må tiden vise.

6. Er navneskiftet til Atea varsel om, at Topnordic går ned i et lavere gear?

Nej. Snarere tværtimod. Selvom Atea også har mærket krisen, er Ateas position på det danske marked styrker. Med konkurrenter som Comwir og i2i ude af billedet, står Atea stærkere og mægtigere end nogensinde

7. Vil CBC-kæden, Comwir og gruppen af C5 Servicepartnere overleve 2009?

CBC-kæden er kommet gennem 2009 uden de store skrammer. Og det er ikke overraskende. CBC har vist sig at være meget levedygtig, og netop i krisetider, synes CBC-konstruktionen at være meget sej og vise gode evner for at manøvrere, selv om det ligger tungt med salget. Helt uden skrammer kom C5 Servicepartnerne ikke gennem 2009. I oktober måtte de andre partnere i C5-samarbejdet chokeret konstatere, at Customize-it var gået konkurs. Dermed røg antallet af partnere igen ned på fem efter at kredsen i juni måned blev udvidet med Systemconnect.

Comwir holdt til gengæld ikke. Døden indtraf i marts måned og fik under overskriften ”Et forudsigeligt dødsfald« følgende kommentar med i CRNs leder: »Det vil være uærligt at hævde, at Comwirs død kommer uventet. Efterhånden som millionerne er blevet postet i selskabet, er det blevet mere og mere tydeligt, at det kun gik en vej.«

Bestyrelsesformanden Flemming Lindeløv sagde farvel til millionsatsningen med følgende citat:

»Vi har ikke sat firmaet i stor gæld, så jeg regner med, at vi kommer pænt igennem konkursen, hvor det er meget begrænset, hvor meget kreditorerne taber.«

Læs også CRNs spørgsmål til 2010.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere