Svært at få foden inden for i SAP-verdenen

På trods af at jobmarkedet bugner med stillingsopslag for konsulenter, er det både svært og dyrt at blive SAP-konsulent. Uddannelsen koster op mod 150.000 kroner, og SAP fraråder, at man starter uden at have en virksomhed i ryggen.

I en tid, hvor IT-job ikke hænger på træerne, viser en hurtig søgning på Jobindex.dk alligevel ikke færre end 76 opslag fra virksomheder og rekrutteringsbureauer, der søger SAP-konsulenter. I en lang række af opslagene søges der vel at mærke konsulenter i flertal.

Mens markedet søger, tilbyder 31-årige Klaus Madsen sin arbejdskraft. Han vil gerne SAP-uddannes, men har ? som nyuddannet datamatiker ? fundet det så godt som umuligt at få foden inden for i systemet ? ikke bare hos virksomhederne, men også i SAP?s eget uddannelsessystem.

? Det er svært at finde ud af, hvor man skal starte, hvis man gerne vil være SAP-konsulent. Jeg har ledt efter kurser og bøger, men fundet meget lidt. Da jeg ringede til SAP?s uddannelseskonsulenter for at spørge, hvordan jeg kunne tage deres kurser, lød beskeden, at det var virksomhederne, der sendte deres folk på kurser. De havde aldrig hørt om nogen, der selv ville betale for uddannelsen, siger han.

Barriere

Uddannelsen til SAP-konsulent er ikke billig. Hos SAP vurderer man, at uddannelsen løber op i 100.000-150.000 kroner, og det er ifølge SAP?s konsulentdirektør, Henrik Hasselbalch, kun en del af de barrierer, der står foran nyuddannede, som ønsker at komme ind på markedet.

? Kurserne gør det ikke alene. Man skal bygge på en uddannelse, og oven i det skal man gå med på projekter. Du kan lære meget hardcore SAP i en kursussituation, men den viden bliver først værdifuld, når du har været ude og omsætte det i praksis. Det er ikke nogen let teknologi. Og oven i det betyder konsulentjobbet mere end bare hardcore viden. Du skal lære projektledelse og at formidle dine forslag til virksomheder ? det får du ikke på kurserne. Derfor starter de fleste i virksomheder og får uddannelsen derigennem.

Han fraråder derfor, at man som nyuddannet kaster penge efter uddannelsen med en forestilling om, at man kan fungere som konsulent bagefter.

? Selv om man betaler og tager kurset, vil det være meget svært at fungere som konsulent bagefter. Hvis der kommer en nyuddannet og siger, at han vil igennem uddannelsen, vil jeg derfor foreslå, at vi vurderer situationen ud fra en mere realistisk mulighed for at blive konsulent: Du skal ud i en virksomhed eller hos en gruppe konsulenter og tage uddannelsen gennem dem.

SAP vil uddanne konsulenter

Men det er ikke mange nyuddannede, der bliver sluset ind i virksomhederne til en karriere som SAP-kyndig. Klaus Madsen har sendt over 20 ansøgninger til virksomheder, der har SAP-installationer, og alle steder har svaret lydt ?desværre?.

? Det er lukket land. De ansætter ikke en fra gaden og giver dig uddannelsen, og det kan jeg da udmærket forstå, siger han.

Men mens virksomhederne kun uddanner de interne ressourcer, erkender Hasselbalch, at der er et stigende behov for at få et øget antal SAP-konsulenter i Danmark. En naturlig konsekvens af manglen på SAP-folk er, at priserne på ? de ifølge Hasselbalch vældig godt betalte ? konsulenter ryger yderligere i vejret.

? Det er selvfølgelig i vores interesse, at der er en balance mellem udbud og efterspørgsel, siger han.
SAP Danmark vil derfor i løbet af det næste år uddanne nye SAP-konsulenter til markedet, og Henrik Hasselbalch mener at se en tendens mod, at også de danske konsulenthuse har fået øjnene op for, at der skal uddannes nye folk.

? Det har stået stille et stykke tid, men vi fornemmer, at der er en erkendelse hos konsulenterne af, at der skal gang i udannelsesmaskinen igen, siger han.

Hos SAP får de nyuddannede dog stadig svært ved at trænge igennem.

? Det bliver en meget begrænset del af de mennesker, vi skal uddanne det næste år, som vil være helt nyuddannede. Vi leder efter folk, der har teknisk eller forretningsmæssig erfaring på kandidatniveau, og folk, der allerede har været ude i virksomheder eller konsulentbranchen, siger han.

Denne artikel stammer fra avisen Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere