Det danske ERP-marked kortlagt

Den første kvalitative analyse af ERP-markedet i Danmark kommer på gaden om få dage. Analysen kommer som en reaktion på en uigennemsigtigt marked.

Det danske ERP-marked er uigennemsigtigt for både kommende ERP-kunder, brugere, virksomheder der laver delsystemer til ERP-systemer og for konsulentbranchen herunder revisorfirmaer.










































































DE UNDERSØGTE PRODUKTER



Produkt

Leverandør

Aspect/4

EDB Gruppen A/S

ASW

IBS A/S

BPCS/Masterpiece

SSA GT Nordic A/S

Guide

Guideix A/S

iBaan

Baan Nordic A/S

IFS Applications

IFS Danmark A/S

iScala

Strongline A/S

JDE5

SYSteam Danmark A/S

Maconomy

Maconomy A/S

Axapta og Navision

Microsoft Business Solutions

Movex

Intentia

mySAP Business Suite

SAP Danmark A/S

SAP BusinessOne

SAP Danmark A/S

Oracle E-business Suite

Oracle Danmark ApS

Peoplesoft8

Peoplesoft Danmark ApS

Visma Business

Visma Software A/S
Det skal en ny analyse fra firmaet HerbertNathan & Co. råde bod på. Analysen er kvalitativ og det første forsøg på at kortlægge det danske ERP-marked på denne facon.



- Jeg har villet skabe et relativt letlæseligt hurtigt overblik. Analysen rummer ikke blot leverandør- og produktnavne og web-adresser, men går et spadestik dybere uden, at den går helt ned i funktionerne og egenskaberne ved de enkelte systemer. Undersøgelsen er på strategisk niveau uden at blive for overordnet og indeholder blandt andet oplysninger om stærke og svage sider og gode råd, forklarer Herbert Nathan, der har en fortid som ERP-ekspert hos konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers.



Når der er brug for et letlæst værktøj om ERP, skyldes det blandt andet også, at flere og flere bestyrelsesmedlemmer uden dybere it-indsigt er involveret i beslutninger om ERP, fordi det er en stor investering for virksomhederne. De har brug hurtigt at kunne danne sig et overblik.



Analysen er kun en del af HerbertNathan & Co.'s arbejde, der primært består i ERP-rådgivning, men den har alligevel taget omkring 100 dage at gennemføre.



Svært at skelne

Problemet ved ERP-markedet er ifølge Herbert Nathan, at det er svært at skelne mellem de forskellige systemer.



Når leverandørerne viser deres PowerPoint-præsentationer, ligner systemerne umiddelbart hinanden meget, men i bund og grund er forskellen stor; systemerne har forskellige styrker og svagheder, hvilket blandt andet er beskrevet i undersøgelsen.



Da han begyndte undersøgelsen var den første overraskelse bredden i udbudet af systemer. Der er trængsel på ERP-markedet og hele 17 deciderede ERP-systemer til mellemstore og store virksomheder forhandles i dag herhjemme.



De fleste er med

Undersøgelsen omfatter langt den overvejende del af ERP-firmaer, men en del helt små leverandører af simplere økonomisystemer er bevidst siet fra.



Den er baseret på spørgeskemaer udfyldt i samarbejde med leverandørerne og samtaler med dem.



Spørgerammen omfatter mere end 200 spørgsmål.



- Alle leverandørerne reagerede positivt på undersøgelsen, som de har deltaget gratis i. Men de har jo også selv en vis interesse i at få kortlagt markedet. Analysen forsyner jo også dem med viden om konkurrenterne, siger Herbert Nathan.


Denne artikel stammer fra avisen Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere