Artikel top billede

Microsoft-kompetencer er efterspurgte

Danske it-virksomheder efter spørger Microsoft-kompetencer. En ny analyse stiller skarpt på de it-kompetencer, de danske virksomheder efterlyser.

Mange it-virksomehder forventer at ansaætte nye medarbejdere.Så  It-kompetencer kan måske være vejen ud af ledighedskøen eller vejen til et nyt og bedre job. Det antydes i hvert fald af en rapport, som Dansk Industris ITEK, Prosa, Dansk Metal og Microworld står bag.

Blandt de adspurgte it-virksomheder forventer lidt under halvdelen – 45 pct. - at ansætte flere medarbejdere i det kommende år. Og 19 pct. af de medvirkende virksomheder – på tværs af brancher – regner med at ansætte flere personer med it-kompetencer.

Undersøgelsen er finansieret af Den Centrale Pulje til en særlig beskæftigelsesindsats, der administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den bygger på besvarelser fra 536 virksomheder med i alt 14.597 it-specialister ansat. Den stiller skarpt på, hvilke konkrete kompetencer de danske virksomheder har brug for.

Og det er især it-kompetencer i Microsofts forskellige produkter, der efterspørges.

Over 80 pct. af de adspurgte virksomheder svarer, at både de nuværende og fremtidige ansatte it-specialister i høj eller meget høj grad skal bruge Microsofts operativsystem på både server- og klientsiden.

Men undersøgelsen viser dog også, at virksomheder med relativt mange it-specialister har en større produktvariation i forhold til de små virksomheder.

Fire ud af fem systemkonsulenter og to tredjedele af driftskonsulenterne forventes i høj eller meget høj grad at arbejde med Microsofts databasesystemer. Hver tredje forventes at arbejde med IBM’s databasesystemer.

Hver tredje virksomhed peger på, at der i høj eller meget høj grad skal arbejdes med henholdsvis Microsoft ISS og Sharepoint webserversystemer i de næste to år. Men IBM Websphere har en andel på 59 pct. i den finansielle sektor og 29 pct. i it- og telesektoren.

Analysen peger på, at Agile som udviklingsmodel forventes benyttet blandt op mod halvdelen der har indikeret en brug af udviklingsmodellerne, til sammenligning med 44 pct. og 41 pct. for henholdsvis SCRUM og Waterfall modellerne.

Hvad angår forventninger til kompetencer inden for kodesprog peger analysen på, at de webbaserede kodesprog dominerer. XML og HTML, som er sprog der benyttes uanset hvilket produktspecifikt applikationssprog man gør brug af, forventes at blive benyttet af henholdsvis 33 pct. og 12 pct. af undersøgelsens systemkonsulenter, der arbejder med kodesprog.

Microsofts produkter fylder igen meget, særligt Visual Basic.Net, som forventes benyttet hos op mod 40 pct. af de systemkonsulenter, der arbejder med kodesprog. C# og ASP.Net benyttes tilsvarende af henholdsvis 32 pct. og 27 pct.

En branchemæssig opdeling afslører endvidere, at Visual Basic.Net er særlig udbredt blandt servicevirksomheder, it- og telesektoren og finanssektoren. De to sidstnævnte bruger også C/C++ i betydelig grad.

Den offentlige sektor udgør en særlig stor del af efterspørgslen på Java og XML produkterne. Endelig synes den finansielle sektor at besidde en særlig stor andel på kodesproget Cobol.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere