Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Det, jeg holder mest af er konstant nye muligheder med den hurtige udvikling i teknologien. Det er meste spændende at være med helt forrest i udviklingen, og finde nye muligheder der kan ændre konkurrencebilledet til min fordel. Desværre er der nogle i it-branchen, der fokusere alt for meget på omsætning end indtjening, hvilket jeg absolut ikke er tilhænger af.
Hvad er du mest stolt af i din karriere?
At opbygge en god forretning i den meget konkurrence præget kopi og printbranche, og kan nu fejre ti års jubilæum.
Og hvad er du mindst stolt af?
Ind i mellem at have for meget tillid til andre personer. Jeg skal kunne stole 100 procent på mine samarbejdspartnere ellers bliver samarbejdet aldrig konstruktivt.
Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jobmæssigt har jeg ikke nogen bestemt, jeg har suget viden til mig fra mange steder men ikke nogen bestemt. Mentalt og som backup har jeg den største sparring hos min bror, Allan.
Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg fortryder intet, og bruger generelt ikke tiden på se tilbage. Alle beslutninger har jeg taget ud fra de forudsætninger jeg havde på daværende tidspunkt, men jeg er da bestemt også blevet klogere.
Hvad laver du om 10 år?
Samme sted. Jeg er iværksætter og finder hele tiden nye muligheder. Jeg mener ikke, der findes noget bedre job en det jeg har i dag. Men kigger forsat efter nye muligheder for at være forrest i konkurrencebilledet.
Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Som iværksættertypen, ville faktisk bare have flere forretningskoncepter i gang, men så ville jeg bruge mange flere arbejdstimer.
Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
SKI-aftalerne har ødelagt utrolig meget. Det har alt for stor priskrig i forhold til mulig indtjening, og SKI har kun givet de store internationale virksomheder et alt for stort monopol- lignende marked. Endvidere har finanskrisen kun gjort markedet endnu mere pris fikseret, frem for kvalitet.
Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Afskaffe SKI-aftalerne og fokusere på at der skal handles individuelle løsninger.
Hvordan takler du arbejdspres?
Ind i mellem at slukke for pc´en og telefonen, og så lige få skrevet nogle vigtige opgaver eller løsninger ned på papir, i helt rolige omgivelser.
Hvordan kobler du af?
Jeg slapper bedst af på ferie med familie og vennerne, ellers bare gode lange gåture.