Langsom start for Samsungs printerprogram

Samsung har svært ved at slå igennem på det danske marked for farvelasermaskiner.

Et nyt partnerprogram fra Samsung rettet mod printerforhandlere går i første omgang udenom Danmark. Programmet er netop lanceret i Storbritannien, Spanien og Benelux, men er endnu ikke kommet her til landet.

Samsung er en succes på både det globale og europæiske laserprintermarked, hvor producenten ifølge analysefirmaet IDC i 2007 var nummer to i jagten på markedsandele. I andet halvår af 2008 var Samsung markedsledende i lande som Belgien, Italien, Storbritannien, Østrig på multifunktionsmaskiner, der kan printe i A4 i farve.

Herhjemme halter Samsung dog gevaldigt efter. Ifølge tal fra IDC solgte Samsung sidste år kun 1.620 A4-farvelaser MFP’er, hvilket gav en markedsandel på 12 procent. Dermed solgte Samsung kun halvt så mange enheder som Brother og kun en tredjedel af det antal enheder, som HP fik ud på markedet.

Sidste år gik Samsung ud med en ny europæisk printerorganisation og en global reklamekampagne til 60 millioner kroner, der skulle slå Samsung fast på markedet som producent af printere.

Hos HS Data på Bornholm kan direktør Hans-Jacob Pedersen godt huske, hvordan Samsungs repræsentant sidste år besøgte ham og fortalte om en storstilet forhandlerhvervning og reklamekampagner. Han mindes at have set nogle Samsung-reklamer dengang. Men ellers siden er det blevet stille.

»Det var helt vildt, men siden er de blevet usynlige. Det er ærgerligt, at de ikke har fulgt op på det. Vi får en nyhedsmail fra dem en gang i mellem, men ellers hører vi ikke noget fra Samsung,« beretter Hans-Jacob Pedersen.

Han sælger multifunktionsmaskiner fra en række producenter, men oplever, at hans kunder hellere vil købe fra de leverandører de kender. Her er HP og Brother populære i hans forretning.

»Der er nogle, der går efter prisen og tror på, hvad jeg fortæller dem, men de fleste erhvervskunder siger, at de vil have det mærke, de har i forvejen. Hvad kan jeg gøre ved det,« spørger Hans-Jacob Pedersen retorisk.

Han er tilfreds med kvaliteten, forhandlersupporten og prisen for Samsungsprodukter, men hvis kunderne skal efterspørge Samsungs printere i større stil, skal producenten mere på banen, vurderer han.

»Jeg vil gerne se dem mere i annoncer,« siger Hans-Jacob Pedersen.

Hos Samsung kan den danske ansvarlig for Samsungs salg af it-produkter, Casper Tinus Sanderhage godt forstå, hvis Hans-Jacob Pedersen syntes, at Samsung har været usynlig som printerproducent. Han har syv medarbejdere til at betjene forhandlerne. Heraf er to ansat med fokus på printerområdet. I løbet af første kvartal næste år vil også de danske forhandlere kunne komme med på det europæiske partnerprogram, lover Casper Tinus Sanderhage.

»Vi har ikke haft så meget fokus på printere i Danmark, hvor HP sidder solidt på markedet. Men vi har presset på for at slå vores navn fast overfor forhandlerne, og nu presser vi på for at blive mere synlige i medierne, og vil lave en annoncekampagne for vores printere i Q3, hvor vi også har et roadshow, hvor printere er inkluderet,« siger Casper Tinus Sanderhage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere