Kriminelle går efter GPS-udstyr

GPS-distributører mærker, at tyveri af det letomsættelige navigationsudstyr er blevet en voksende trend i det kriminelle miljø.

Det kompakte og letomsættelige GPS-udstyr er i højere grad kommet i de kriminelles søgelys.

Det mærker en række danske distributører af it-udstyr. Senest blev en medarbejder hos en af Danmarks største GPS-distributører og hans familie udsat for overfald under et indbrud og efterfølgende kidnapning.

I begyndelsen af juni måtte den nordjyske distributør Data Team to gange inden for en uge lægge lager til indbrud. Tre uger inden røverierne havde tyvene testet sikkerheden i firmaet ved at aktivere alarmerne. Tyvene vidste præcis, hvad de gik efter. De lod kasser med billige PDA'er og fladskærme være og gik målrettet efter de dyreste GPS-modeller. Tyvene havde tilmed sørget for arbejdsro ved at sætte alle gadelamper på vejen ud af drift.

I dag forklarer Data Teams administrerende direktør da også, at man har skruet yderligere op for den fysiske sikkerhed. Forretningen har efter de gentagne indbrud opsat gitter og stålport ud for lageret.

For her er man ikke i tvivl om, at kriminelle tyvebander har spærret øjnene op for de letomsættelige GPS'er. For et par uger siden oplevede Eilif Lytje, at to af hans forhandlere havde haft indbrud, hvor tyvene primært var rendt med GPS-udstyr.

»Alle vil have GPS'er for tiden. Og der er ingen tvivl om, at det er lettere at komme af med en lille GPS på værtshuset end et fjernsyn,« siger Eilif Lytje.

Distributørerne taler også ligefrem om, at de målrettede GPS-tyverier har udviklet sig til en tendens. Navigationsdistributøren Novendos salgsdirektør, Ole Bergstein siger:

»I dag er GPS'er kommet i de kriminelles søgelys, fordi de er en letomsættelig vare, hvor det tidligere var RAM-klodser, tyvene gik efter. Samtidig kan GPS'er sælges på værtshuse og mange andre steder. En anden ting er, at tyverierne er blevet mere organiserede og brutale, hvilket man desværre må erkende efter det, som er sket med navigationsfirmaet fra Allerød.«

Læs mere om sagen i det trykte CRN




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere