Eworks utrættelige nordiske ekspansion fortsætter. Den svenske mæglerkoncern indtager nu Norge, og er dermed repræsenteret i alle de nordiske lande.
Ework formidler kontakt mellem store firmaer, små it-konsulenthuse og enkeltpersoner med spidskompetence inden for it-området.
Ework etablerede sig i Danmark i allerede i 2004 gennem opkøbet af IT Scandinavia. De tilknyttede konsulenter kommer typisk fra enmands firmaer, med lang og meget specialiseret erfaring.
Selskabet regner med at omsætte for 472 millioner danske kroner i 2006. Antallet at tilknyttede konsulenter er vokset med 5000 i de sidste 12 måneder, og troen på yderligere vækst er meget stærk hos eWork.
»Vi tror på en lokal tilstedeværelse i vores mæglerrolle, og der er ikke langt fra Göteborg til Oslo, siger den administrerende direktør Claus Ruthberg til Computerworld Norge, der planlægger at åbne den første norske afdeling i efteråret.
»Det tager altid lidt tid at finde nøglemedarbejdere«, siger den markedsansvarlige Sofie König.