IP-telefoni sætter skub i Axcess

Netværkspecialisten Axcess har øget både indtjening og omsætning markant i det afsluttede regnskabsår. På teknologisiden skyldes fremgangen især nye IP-telefoni- og Citrix-kunder, siger administrerende direktør Stig Abildsø til CRN.

Omsætningen steg med knap 30 procent til 75,5 millioner kroner og resultatet med cirka 40 procent til godt 5,5 millioner kroner, oplyser Axcess.

»Vi gik ind i Citrix for to og et halvt år siden, og det udgør nu 22 procent af vores forretning. Men IP-telefoni er det område, som vokser mest. Vi startede op for to år siden, og i år har vi haft 15 større installationer, og der er 15 i pipelinen,« forklarer han.

»IP-telefoni er ikke længere et spørgsmål om at snakke om det, men om hvornår. IP kommer til at accellere hurtigt. Det er der, jeg forventer, vi får den største vækst i det kommende år,« siger han.

»One-stop-shopping er dødt. I dag er det specialisterne, der vinder frem. De store it-systemhuse har måttet opgive at brede sig ud over det hele. Vi har vundet på at have specialviden inden for netværk,« slår Stig Abildsø fast.

Til næste år forventer Axcess at øge medarbejderstaben yderligere samt cirka 30 procents vækst i både omsætning og indtjening.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job