Ifølge medieforligets licensbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar i år, skal forhandlerne indberette ethvert salg af pc'ere samt tv til DR Licens. For andre licenspligtige produkter ligger ansvaret for licenstilmelding alene hos forbrugeren
Produkter som PDA, iPod og mobiltelefoner med netforbindelse er licenspligtige ifølge medieforliget. Men her har forhandleren ikke indberetningspligt overfor DR Licens. Tilmeldingen er her forbrugerens ansvar.
I følge bekendtgørelsen skal alle salg af pc'ere indberettes. Men hvad en pc'er egentlig er, og hvor grænserne går overfor beslægtede produkter, siger bekendtgørelsen ikke noget om. Og i DR har man heller ikke en klar definition.
»I forbindelse med lovgivningsarbejdet er der ikke opereret med nærmere definitioner af apparattyper. Det indebærer, at det er DR, der skal præcisere, hvilke apparattyper, der falder inden for indberetningspligten. Det indgår i det arbejde, der er igangsat, siger Peter Kyhl,« konstitueret komunikationsdirektør i DR.
Han tilføjer, at DR er i dialog med branchen om præcisering af bekendtgørelsen, og han forventer, at der idenfor et par måneder vil ligge klare linier til forhandlerne.