Navn:Jens Kristian Andreasen
Alder:60
Stilling:Administrativ og teknisk it-chef hos NNF
By:Jyllinge
Baggrund: Oprindeligt uddannet som gartner i Esbjerg. Efter endt værnepligt flyttet til Århus hvor han blev ansat som altmuligmand på Vester Kirkegård. Startede som mejeriteknikere på Frisko Solis i 1980 hvor han blev sikkerhedsrepræsentant og talsmand. Da mejeriforbundet blev sammenlagt med NNF sad han i bestyrelsen, og han fortsatte som kasserer i NNF. I 1984 blev de første computere indkøbt, og han blev udnævnt til EDB konsulent. 1987 blev it-afdelingen oprettet, og har siden da været it-chef for NNF.
Hvorfor valgte du it-branchen?
Jeg har haft et meget atypisk karrieforløb, men jeg har altid været meget teknikinteresseret.
Selvom der er langt fra gartner og mejeritekniker til it-chef så har de dog det fællestræk at det er noget med at løse konkrete problemer.Det var et tilfælde jeg endte i it, men jeg finder en utrolig tilfredstillelse i mit arbejde. Jeg holder af at løse problemer, og jeg har altid været meget hands-on i min tilgang til dem. Man kan sige jeg er den der tekniske it-chef i modsætning til den administrative.
Hvad er din største udfordring i hverdagen?
Det er nogle gange svært at motivere mig selv til det administrative arbejde. Jeg vil hellere rode med kabler end at skrive henstillinger, men når jeg sætter mig for det kan jeg også godt få det gjort ret hurtigt. Desværre er min rolle med årene blevet mere og mere en administrativ post, og jeg savner den direkte kontakt med slutbrugerne. Jeg brugte også tidligere langt mere tid på at undervise og det savner jeg helt sikkert.
Hvad er det bedste ved dit job?
Det bedste ved mit job er hele tiden at skulle sætte sig ind i nye produkter og systemer. Jeg holder meget af at være på forkant med udviklingen, og hver gang vi får nyt soft- eller hardware er det lidt som juleaften. Jeg har i 20 år kunnet lege med de nyeste systemer uden at betale for dem. Det kan nok ikke lade sig gøre når jeg går på pension.
Hvordan ser du fremtiden?
Hos NNF er der en obligatorisk pensionsalder på 62 år, så jeg har længe vidst hvornår det var slut. Det er okay med mig, for jeg kan sagtens bruge tiden til mine interesser. Jeg er formand i den lokale skytteforening, og jeg vil også gerne bruge mere tid sammen med familien. Og hvis den lokale seniorforening har brug for en it-mand, så vil jeg da med glæde spring til.