Artikel top billede

Danske e-conomic har succes med cloud-baseret ERP

Kundernes revisorer er de bedste ambassadører for ERP-løsningen e-conomic, som netop har rundet 33.000 kunder.

Cloud-bølgen har for alvor skaffet luft under vingerne for det lille danske ERP-firma e-conomic, der tilbyder online regnskabsstyring til små og mellemstore virksomheder.

E-conomics har på to år mere end fordoblet antallet af kunder og runder nu 33.333 tilsluttede virksomheder. Målet er 100.000 kunder i 2013.

En stor del af de 60-70 nye kunder om dagen kommer blandt andet fra Microsoft C5 og Navision, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

”Samtidig begynder strategien på de udenlandske markeder at slå igennem. Cirka 25-30 procent af nystartede virksomheder starter op med e-conomic,” siger direktør Torben Frigaard Rasmussen.

En af hovedårsagerne til fremgangen hedder statsautoriserede revisorer. Mange revisorer er ifølge e-conomic blevet begejstrede for online regnskabsstyring.

”Online økonomistyring giver revisorerne helt nye samarbejdsmuligheder og optimerer revisorernes ressourcer. Vi samarbejder med cirka 3000 revisions- og administrationsvirksomheder, der kan rationalisere og effektivisere deres forretningsprocesser markant ved at bruge online bogføring. Mange af disse revisorer anbefaler os til deres kunder,” siger Torben Frigaard Rasmussen.

Ifølge Torben Frigaard er nystartede virksomheder i dag mere bevidste om, at der findes billigere og mere effektive løsninger. Som nystartet investerer man ikke længere i dyrt udstyr, når man for en lav månedlig ydelse kan få adgang til altid opdaterede regnskabsprogrammer.

E-conomic anvender en forretningsmodel, hvor en virksomhed betaler 152 kroner pr. bruger om måneden for adgang til alle grundlæggende funktioner.

”Derfor har finanskrisen også været god for os. Folk har forstået, at de ikke behøver bruge et sted mellem 5.000 og 25.000 kroner på at købe og tilpasse et ERP-system, når de i stedet kan leje det til en lav månedlig pris,” siger Torben Frigaard Rasmussen.

E-conomic løsningen er oversat og tilpasset til brug i ni lande - men har brugere i over 50 lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere