Fremover kan kunder få en Samsungtekniker ud på adressen, hvis fladskærmen svigter. Tilbudet gælder alle LCD- og plasmafjernsyn på 40 tommer eller større. Samsung lover i en pressemeddelelse, at teknikeren vil møde op senest næste arbejdsdag.
»Det kan være noget af en udfordring at transportere et stort fladskærms-tv til en forhandler, og den udfordring vil vi gerne spare vores kunder for,« udtaler Samsungs danske landechef, Solvej Lee.
Servicen gælder to års fra købsdatoen, og Solvej Lee regner med, at langt de fleste fladskærmsproblemer kan klares hjemme hos kunden.