Artikel top billede

Segwayforbud i England

En domstol har afgjort, at en britisk mand skal betale en bøde for at køre med Segway på fortovet.

Nu ser det ud til britiske Segway-ejere kan få svært ved at finde et sted hvor de faktisk må køre med det elektriske fartøj. For første gang har en britisk domstol taget stilling til, om det er tilladt at køre med Segway på fortovet. En dommer i South Yorkshire har uddelt en bøde på 75 britiske pund til en mand, som blev stoppet af politiet mens han kørte med sin Segway. Først på fortovet og så på gaden. Manden skal også betale sagens omkostninger.

Dommeren slår fast, at det er forbudt at køre med et motoriseret fartøj på fortovet. Men det er heller ikke tilladt at køre med Segway på offentlige veje i Storbritannien. Det betyder så, at Segway kun må bruges på privatområde.

Ifølge avisen Daily Telegraph har det britiske trafikministerium heller ingen planer om at tillade Segway på offentlige veje.

I Danmark har det været tilladt at køre med Segway på vejene i en forsøgsperiode. Men reglerne er forskellige i de enkelte EU-lande. I dele af Tyskland er det således tilladt at køre med Segway på fortove og cykelstier.

Det elektriske fartøj blev opfundet i 2001 af Dean Kamen, som CRNs søstermedie ComON interviewede i forbindelse med klimatopmødet COP15 i København. I 2009 blev firmaet Segway solgt til den britiske mangemillionær Jimi Heselden. Han blev dræbt sidste år i en soloulykke med sin Segway. Heselden kørte ud over en klippe og styrtede ti meter ned i en flod.

Segway blev oprindelig lanceret som intet mindre end en revolution af den personlige transport, men den er stadig alt for dyr til privat brug. Prisen starter ved 50.000 kroner i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.