Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Hastigheden. It-branchen er på godt og ondt præget af et højt drive, en utrolig hurtig udvikling og konstant bevægelse, det kræver meget af alle i branchen. Desværre er bagsiden, at stress og nedbrud høre til hverdagen.
Hvad er du mest stolt af i din karriere?
De medarbejdere jeg har haft, som har været fantastiske, sjove og udfordrende.
Og hvad er du mindst stolt af?
Hvor dårlig jeg rent faktisk er til at køre go-cart, på trods af at dette er prøvet utallige gange over årene. Det er jo nem aktivitet for ens eget team, partner eller kanal, så lad os sige, at det er prøvet mindst 30 gange. Altid sjovt, men nummer 1, bliver jeg nok aldrig.
Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jens Moberg, Corporate Vice President, for Microsoft. I de første 4 år af min karriere hos Microsoft fungerede Jens som en mentor for mig, hvilket var ubeskriveligt for mig, han er en fantastisk person.
Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Der hvor jeg er i dag. Jeg mener, at ethvert menneske har ansvaret for sig selv og sine valg, og jeg fortryder ingen af mine karrierevalg. Jeg har haft det fantastisk sjovt undervejs til min nuværende stilling.
Hvad laver du om 10 år?
Helt sikkert noget med gadgets og mennesker. Hvor og hvordan? Det vil tiden vise, sikkert Creative.
Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Jeg ville helt klart investere mere tid i foreninger som Gam3 og lignende projekter. Der er utrolige mange ildsjæle, i lignende danske foreninger, som fortjener mere end de får i dag. Så jeg ville dedikere min tid til foreninger som Gam3, og deres frivillige arbejde.
Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Mobiltelefoner. Flere og flere benytter telefoner til MP3-afspilning, så vores primære udvikling foregår på produkter som kan afspille video og audio i højere kvalitet.
Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Arbejde på, at Danmark og danskerne får konstante internetforbindelser med høj hastighed, uanset om de er hjemme eller på farten.
Hvordan takler du arbejdspres?
Ved at huske at koble af. Blot fordi du kan checke e-mails døgnet rundt, behøver du det jo ikke. Det er dit eget valg. Let at sige, svært at holde.
Hvordan kobler du af?
Herreaftener med poker, musik og Guitar Hero 3 til Xbox. Samvær med vennerne, kæresten og min søn. Da jeg er husejer, sluger vedligeholdelse og forbedringer både arbejdskraft og tid.
CV:
2008: Nordisk chef, Creative
2000: Dansk landechef for Microsoft Entertaiment & Devices
1998: Nordic salgschef, Hasbro Interactive.
1997: Sælger, Scribona