Antipiratgruppen brød loven

Ung fildelers personlige ejendele havnede hos Antipiratgruppen - der er de stadig, siger advokat.

Da fogeden og Antipiratgruppens advokater en tidlig vintermorgen for et år siden troppede op hos den dengang 18-årige Jonas Læborg, begik de flere alvorlige fejl. Det slog dommeren forleden fast i sagen fra Kolding, hvor den nu 19-årige Jonas Læborg blev dømt til at betale 100.000 kroner for medvirken til krænkelser af ophavsret via medejerskabet af bittorent-tjenesten Elitebits.org.

Fejlene betød, at Antipiratgruppen (APG) ikke kunne bruge beviserne fra fogedbesøget under retssagen. På baggrund af bestemmelser i Retsplejeloven annullerede dommeren beviserne.

"Retten lægger som anført af sagsøgte til grund, at fremgangsmåden i retsplejelovens kapitel 57a ikke er fulgt. Dette medfører efter karakteren heraf retsikkerhedsmæssige betænkeligheder, at retten mener, at det har den konsekvens, at det, der under fogedforretningen blev forklaret af sagsøgte, og det, der blev fremskaffet under bevissikringen, ikke kan anvendes som bevis i nærværende sag."

Sagsøgtes advokat, Per Overbeck, forklarer, at da fogeden og advokaterne vækkede Jonas Læborg klokken syv om morgenen den 22. januar 2010, spurgte de, om han ville have en advokat. Det var efter reglerne. Men i den halvanden time, der passerede, før en lokal advokat mødte op, begyndte Antipiratgruppens advokat at udspørge Jonas Læborg.

"Så begynder de at afhøre ham, og det må de ikke," siger Per Overbeck, Jonas Læborgs advokat.

Næste fejl opstår, da Antipiratgruppens advokater begynder at indsamle beviser, mens fogeden forholdt sig passiv, siger Per Overbeck.

"Så begår fogeden også den fejl, at de lader Antipiratgruppens advokater indsamle beviserne i stedet for fogedens it-sagkyndige. Det er computere, disketter, dvd'er og lignende. Det må man ikke. Det er ulovligt," siger Per Overbeck.

Krænkelse af bolig

"Det er alvorligt og forkert, og disse bevissikringsregler i Retsplejeloven, der ligner politiets ransagningsregler, er i forvejen meget vidtgående i forhold til princippet om boligens ukrænkelighed," mener advokaten.

"Når Folketinget laver nogle regler, som konflikter med princippet om boligens ukrænkelighed, så skal de altså også overholdes," mener Per Overbeck, som tilføjer, at de nuværende regler blev indført i 2001 efter en debat i Folketinget.

Sagsøgtes advokat, Per Overbeck, har svært ved at forstå, hvordan Antipiratgruppen og fogeden har kunnet begå så mange fejl under besøget. Han har aldrig selv tidligere oplevet, at en foged har begået så mange fejl, at dommeren afskar beviserne fra at blive brugt under retssagen.

"Det er ganske usædvanligt for at sige det kort," siger Per Overbeck.

Ejendele stadig hos APG

Jonas Læborgs personlige ejendele er stadig i Antipiratgruppens besiddelse, oplyser den sagsøgtes advokat.

"De har nu i over et år haft hans ting. Det er ikke lovligt. Det er klart, at vi kan få dømt APG's advokater til at udlevere ejendelene, men det tror jeg nu ikke er nødvendigt efter dommen fra Retten i Kolding," siger Per Overbeck.

CRNs søstermedie ComON har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Antipiratgruppen, som dog tidligere over for ComON har udtryk tilfredshed med dommen mod fildeleren.

Eftersom den lokale foged blev anklaget for at have begået fejl, var dommeren i Retten i Kolding en sættedommer, som var lånt fra Retten i Sønderborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere