Aftalen indgået mellem Archos og Actebis indebærer, at Actebis bliver
distributør i Danmark og resten af Norden af alle Archos' medieafspillere. Aftalen træder i kraft med det samme.
»Hos Archos søgte vi efter en samarbejdspartner, der kunne dække hele
distributionskæden, og vi vurderer, at Actebis har en god
markedsføringsstrategi og en bred kundebase,« udtaler Stephan Vigedal, ansvarlig for Norden hos Archos.