Gmail infører kvajesikring

En ny Undo Send-funktion hos Googles Gmail giver afsenderen ti sekunder til at tænke sig om.

Nu har Googles Gmail tilføjet flere nye funktioner, som man kan kalde kvaje-sikringer. De er skabt gennem udvikler-sandkassen Gmail labs, hvor folk kan udvikle deres egne eksperimentelle funktioner.

En af de mest praktiske ”red-dit-job” funktioner er Undo Send, hvor man kan kalde en e-mail tilbage i op til 10 sekunder efter den er sendt. Det kan være ganske smart, hvis du er kommet til at sende en e-mail til den forkerte modtager, eller bare har skrevet noget, som du har fortrudt.

En anden ny funktion, Mail Goggles (ja, der står dobbelt g) kommer kun frem i weekenden mellem 22.00 og 04.00 om morgenen. Hver gang du vil sende en mail kommer der et lille regnestykke. Hvis du ikke kan løse det, skal du måske overveje at vente med at sende din e-mail til du har fået sovet og er helt frisk i hovedet.

Gmail har også fundet en funktion, som leder efter ordene ”vedhæftning” eller ”attachment” i din mail og undersøger om du har vedhæftet en fil – hvis den finder et af ordene, men ingen fil, får du en påmindelse.

For at forhindre at mails sendes til de forkerte modtagere har Gmail fået en funktion, som kommer med forslag til andre modtagere, du kan tilføje, baseret på de grupper af personer, du oftest sender e-mails til.

Hvis du sender en e-mail til flere end to personer samtidig, kontrollerer Gmail, om du medtog Jens Hansen i stedet for Jens Jensen ud fra de grupper mennesker, du oftest sender e-mails til.

De nye funktioner findes i toppen af skærmens højre hjørne ved at klikke på det grønne hat symbol, der åbner for adgang til alle de eksperimentelle tilføjelser fra Gmail Labs.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere