Artikel top billede

Forhandlere glæder sig over ny C5-version

Nyheden om, at Microsoft om halvanden måned frigiver en opdateret version af økonomisystemet C5, fjerne usikkerheden om systemets fremtid, siger forhandlere.

Usikkerheden om fremtiden for økonomisystemet C5 er forsvundet som dug for solen, efter at Microsoft har bekræftet, at en ny version af programmet Dynamics C5 2010, bliver frigivet 1. december.

Hos Herlev-forhandlere Datek er direktør Gorm Hansen blandt de forhandlere, der mener, at der for længe har været usikkerhed om C5s fremtid.

»Det er rart, at Microsoft endelige har taget sig sammen til at gøre noget for at opdatere C5. Det har jo været lidt stedmoderligt behandlet,« siger Gorm Hansen og peger på, at det danskudviklede C5 trods sin meget stærke position på hjemmemarkdet, stort set ikke markedsføres eller sælges uden for landets grænser.

»Man må jo sige, at Microsoft er en international virksomhed, og det har nok betydet, at der har manglet forståelse for at bruge ressourcer på udvikling,« siger Gorm Hansen.

Også hos Hjørring-forhandleren Montes er der tilfredshed med, at der nu kommer en ny C5-version på gaden.

»Det er dejligt, at få bekræftet, at Microsoft fastholder deres udviklingsstrategi. Nu kan vi som forhandler være sikre på, at C5 findes i mange år frem,« lyder det fra direktør Jens Nielsen, Montes.

Han er især tilfreds med, at Microsoft samtidig åbner for at sælge C5 i en hostet version. Det vil gøre det lettere at skaffe flere og nye kunder, mener han.

»Når vi kan sælge en hostet C5 betyder det, at der ikke er nogen opstartsomkostninger for en ny installation. Når vi kan levere en hostet løsning skal kunden i princippet kun have installeret en pc, mens vi sørger for drift og backup. Det har hidtil kun været et tilbud til de helt store kunder, som har Navision og Axapta, men nu får de små kunder også adgang. Det gør det lettere at komme i gang, og det vil styrke vores forretning,« siger Jens Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere