Netgroup overtager dansk streaming-succes

Det danske hostingselskab Netgroup har overtaget Xstream, som tjener penge på at sælge videostreaming over nettet. Købet er et led i Netgroups strategi om at blive full service provider og vende sidste års underskud på 3,3 millioner kroner til overskud.

I en tid, hvor IT-selskaber holder pengene tæt ind til kroppen, har det danske hosting-selskab Netgroup overtaget streaming-leverandøren Xstream. Det sker kun to måneder efter, at Netgroup overtog sin største distributør, Inforce.

Med købet vil Netgroup udvide sin forretning, der hidtil har ligget inden for områderne IT-infrastruktur, sikkerhed og serverdrift.

- Investeringen i Xstream er et vigtigt led i vores strategi om at blive full service provider. Vi oplever en stadig stigende efterspørgsel efter streaming, og sammen kan vi nu tilbyde produktion, streaming og hosting som en samlet pakke, siger Jacob Thomsen, der er administrerende direktør for Netgroup.

Pioner med store kunder

Xstream har eksisteret siden 1999, og var en af pionererne i Danmark inden for videostreaming over nettet.

I dag tæller kundekredsen store navne som TV3, Aller og senest det danske EU-formandskab, som streamer pressemøder direkte over nettet.

Netgroups direktør, Jacob Thomsen, vil ikke fortælle, hvad Netgroup har betalt for Xstream eller hvor stor en del af Xstream, Netgroup har overtaget.

- Xstream giver et pænt overskud i et marked med stigende omsætning, og det har også afspejlet sig i den aftale, vi har lavet, siger han til Computerworld Online.

Drabeligt underskudsår

Netgroup havde sidste år et underskud på godt 3,3 millioner kroner ud af en bruttoavance på cirka 16 millioner kroner.

Jacob Thomsen kalder sidste for år drabeligt, men han mener, at den økonomiske nedtur for selskabet nu er vendt.

- Vi har et pænt overskud på driften hver måned, så det går bedre end budgetteret. Desuden er Xstream en god forretning, så det er noget, vi tjener penge på fra første dag. Samtidig har Xstream nogle store kunder, der trækker meget båndbredde, som netop Netgroup er i stand til at håndtere, siger Jacob Thomsen.

Større tekniske krav

Også hos Xstream er der begejstring for at blive en del af Netgroup.

- Den teknologiske udvikling inden for streaming stiller større krav til dem, der udbyder det, så det har været et naturligt skridt at blive en del af Netgroup. Netgroup besidder de kompetencer, som gør, at vi kan bevæge os op i superligaen af operatører, siger Xstreams stifter, Frank Thorup, der fortsætter som administrerende direktør for selskabet.

Han peger samtidig på, at større kunder efterspørger selskaber, der er i stand til at levere hele løsninger i stedet for bare dele af en samlet løsning.

- De erfaringer, vi har fået i udbudsrunden med EU-formandskabet, viser, at kunderne lægger meget vægt på, at kompetencerne ligger inde i huset i stedet for ude i byen, siger Frank Thorup.

Betaling over nettet

Et område, hvor de to selskaber kan opnå synergi, er betaling over nettet.

NetGroup har siden starten beskæftiget sig med onlinebetalings­systemer og gennemfører omkring 100.000 kreditkorttransaktioner om måneden for en række engelske og amerikanske kunder.

Samtidig leverer Xstream allerede en mikrobetaling-løsning til TV3, hvor brugerne online kan købe videoklip fra superligaen.

Netgroup forventer at kunne præsentere nye produkter inden for betaling for streaming indhold i løbet af foråret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis