Scribona fjerner sine salgsdirektører

(2002-10-08) Scribona Distribution har fyret den danske salgsdirektør Jens Munch (billedet) og hans kolleger i Sverige og Finland - og de får ingen afløsere. Selskabet vil i stedet for nøjes med sine nuværende salgschefer.

Fyringen af Jens Munch er en konsekvens af en ny, flad
organisationsstruktur, som Scribona indførte i september.

»I en traditionel organisation er der direktører og underdirektører og mellemledere. Vi vil have en fladere organisation med færre led,« forklarer direktør Jan K. Larsen.

Trods et mangeårigt virke i Scribonas tjeneste - og gode skudsmål fra flere af selskabets konkurrenter - kunne Jens Munch ikke passes ind i den nye organisation hverken som direktør eller chef. Han fik således ikke engang tilbudet om at fortsætte som salgschef.

»Jeg ved godt, at det er sådan man gør mange andre steder i branchen, men altså ikke hos os. Det ville jo være en degradering, og det tror jeg ikke er godt - hverken for Jens Much eller for medarbejderne,« mener Jan K. Larsen.

Scribonas salgsorganisation skal fremover styres af de to salgschefer for henholdsvis øst og vest, Henrik Poulsen og Kim Lund. Sidstnævnte stammer fra distributøren 3D, som Scribona for nylig købte fra Atea.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere