Artikel top billede

Cortex har brug for flere hænder

Der er nok at se til hos Valby-forhandleren Cortex Consulting, der netop har ansat tre nye medarbejdere og forventer at ansætte fire til i den nærmeste fremtid.

For nylig udvidede Cortex Consulting medarbejderstaben med to mand, der skal sørge for udlejning af it-udstyr i Danmark og Sverige, som er et nyt forretningsområde. Men også på det traditionelle it-driftsområde er der brug for flere hænder.

»Vi har netop ansat tre mand og forventer at ansætte fire nye medarbejdere inden for det næste stykke tid,« lyder det fra salgsdirektør Jan Friis, som fortæller, at væksten i virksomheden er pæn.

»Generelt har vi været meget lidt ramt af finanskrisen. For eksempel var kriseåret 2009 det år, hvor vi havde den største vækst i indtjening og omsætning nogensinde,« fortæller salgsdirektør Jan Friis.

Han tilføjer, at virksomheden lige nu har omkring 55 medarbejdere. Opskriften på succesen er simpel.

»Vi holder os til det, vi er gode til og har fokus på de ting, vi ved noget om. Desuden går vi meget op i høj kundetilfredshed,« fortæller Jan Friis.

Cortex Consulting leverer it-drift til blandt andet medicinalkoncernen Lundbeck og OK Benzin og blev startet i 1996 af tre Lundbeck-ansatte.

Sidste år købte virksomheden Compare IT Service af Michael Artvig, der i dag er ansat i Cortex.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere