Japansk avis forbyder indgående links

Hvis man vil linke til hjemmesiden for Japans største avis kræver det skriftlig tilladelse.

Nettet er opbygget af links. Og det er links, der binder nettet sammen. Men Japans største avis, Nikkei, er fuldstændig ligeglad med nettets historie. Det er forbudt at linke til avisens hjemmeside. Et hvert link kræver en forudgående skriftlig tilladelse - plus en forklaring på, hvorfor man ønsker at linke til avisen.

Den stramme link-politik skyldes, at Nikkei er begyndt at følge i fodsporet på andre store mediehuse, der nu kræver betaling for netnyheder. Og selv om en betalingsmur burde stoppe for dybe links, så holder avisen den strenge politik i hævd. Avisens webudviklere har endda fået besked på at fjerne muligheden for at højreklikke på hjemmesiden og frembringe "Kopier linkadresse".

Ifølge avisen skyldes den hysteriske link-panik, for eksempel at links til avisen fra "upassende" sider kan være skadende.

“I nogle tilfælde kan links til vores historier blive manipuleret og brugt til andre formål end journalistik. For eksempel til at fremhæve navngivne aktier. På den måde kan vi være med til at påvirke aktiemarkedet på en ukorrekt måde," forklarer avisen.

Nikkei afslutter link-reglerne med, at firmaet forbeholder sig ret til at sagsøge personer, der bryder reglerne. 

Umuligt
I Japan er der delte meninger om beslutningen:

“Nikkei tror, at de kan gå online, men afskære sig fuldstændigt fra resten af internettet. De fatter det simpelthen ikke. Vejen frem er at forbinde gratis og låst indhold og i den forbindelse har links en meget stor rolle,” siger teknologi-skribenten Toshinao Sasaki til New York Times.

Omvendt mener professor Yoshihiro Oto, at avisen blot følger andre avisers erfaringer.

“De japanske aviser har set, hvordan deres amerikanske avis-kolleger mister penge ved at give alt væk gratis. De er overbevist om, at gratis-modellen ikke virker," siger journalistprofessoren fra Sophia University i Tokyo. 

Avisens restriktive link-politik skal også ses i relation til, at der stadig læses mange papiraviser i Japan, og at aviserne derfor ikke er så pressede til at finde andre modeller som i andre dele af verden. Den seneste statistik viser ifølge New York Times, at der bliver leveret mindst en avis til alle japanske husstande hver dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere