Sonepar køber op i Solar Holding

Den førende distributør af elektroniske komponenter i verden, Sonepar fra Frankrig, køber sig ind i danske Solar Holding, der blandt andet står bag grossisten Nordisk Solar og Aurora Gruppen.

Sonepar har i weekenden fremsat et betinget købstilbud på en betydelig aktiepost i Solar Holding A/S, der er hovedaktionær i Nordisk Solar Compagni, en af Nordeuropas største elgrossister.

Prisen er 370 danske kroner per aktie, et bud som ejerne, familierne Jørgensen og Linde har accepteret, selvom aktien lukkede i kurs 395 på børsen i fredags.

Sonepar har indgået en betinget aftale om at købe 30,5 procent af aktiekapitalen og 45,4 procent af stemmerettighederne i Solar Holding.
De aktier ejes i dag af »Solarfonden af 1978« samt familierne Jørgensen og Linde, der er blandt efterkommerne af selskabets grundlægger.

»Solar-koncernen står stærkt i Nordeuropa og supplerer navnlig i Norden vores markedsdækning. Derfor passer vores to virksomheder vældig godt til hinanden. Vores investering i Solar-koncernen vil være en vigtig del af vores europæiske udviklingsstrategi,« siger Marie-Christine Coisne, formand og administerende direktør i Sonepar, i en pressemeddelelse.

I alt er der indgået aftale om at købe 450.000 A-aktier og 318.420 B-aktier.
Sonepar omsatte i 2003 for 6.6 milliarder euro, og havde på verdenplan knap 20.000 ansatte. I Norden har virksomheden knap 1000 ansatte, og de nordiske markeder står for 6.5 procent af Sonepoars samlede salg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere