Artikel top billede

Her er de fede ting, som du kan betale med firmakortet

Du skal give den fuld skrald, når du køber ind over firmaet. Men hvor trækker Skat grænsen - kan du trække drukture og iPads fra?

Når du køber ind gennem dit firma, kan du både trække beløbet fra og få din moms refunderet. 

Men hvor går grænsen for, hvilke indkøb skattemyndighederne vil sige god for? 

Kan du få lov at trække en iPad fra - eller hvad med den sandwich du købte til frokost? 

Ifølge skatteekspert Bo Sponholtz fra konsulentvirksomheden PwC (tidligere PricewaterhouseCoopers) er hovedreglen, at dine indkøb skal bidrage til at skabe en indkomst for virksomheden, før du kan trække dem fra og få momsen refunderet. 

Sagt på fagsprog: Udgifterne skal være brugt til at "erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst". 

Men hvad betyder det helt konkret? Vi har fremlagt nogle konkrete grænse-eksempler for Bo Sponholtz.

Bo, kan jeg købe en iPad gennem min virksomhed og trække den fra? 

"Ja, hvis du kan retfærdiggøre over for Skat, at du bruger iPad'en til arbejdet," siger Bo Sponholtz. 

Men han gør opmærksom på, at du naturligvis skal betale multimedieskat, hvis du betaler telefon, computer eller internetforbindelse over firmaet, men også bruger det privat. Det skyldes netop, at grænserne mellem privatbrug og virksomhedsbrug er meget flydende, når det gælder elektronik. 

Kan jeg købe min frokost gennem min virksomhed og trække det fra? 

"Som udgangspunkt er svaret nej. Fortærring vil normalt være en privatudgift," siger Bo Sponholtz. 

Han forklarer dog, at det er en anden situation, hvis der er tale om om forretningsmiddag med en kunde eller en anden forretningsforbindelse. Her kan du trække 25 procent af udgiften til måltidet fra, men ikke få momsen refunderet.

En stribe gin & tonics købt klokken 3 om natten med firmakortet - vil skattevæsenet gå med til det? 

"Igen, så kræver det, at der er tale om et forretningsanliggende. Men det er nok den type bilag, som Skat vil sætte spørgsmålstegn ved, hvis de ellers opdager det. Men det vil måske gå, hvis du kan dokumentere, at du først har været ude at spise en forretningsmiddag," siger Bo Sponholtz. 

Han tilføjer, at du i den slags situationer altid skal huske at skrive på bilaget, hvem du har været i selskab, og hvad anledningen har været. 

Hvad med min rejse til Paris med kæresten. Vil det gå, hvis jeg også sørger for at have et møde med en fransk forretningsforbindelse undervejs?

"Nej, der skal være substans i det. Formålet med turen skal hovedsageligt være erhvervsmæssigt, ellers bliver du nægtet fradrag for udgiften.

Kan jeg købe møbler til hjemmekontoret over virksomheden og trække det fra? 

"Ja, det kan du, hvis møblerne bliver anvendt erhvervsmæssigt. Og har du et hjemmekontor, kan du også undgå at betale ejendomsværdiskat af de kvadratmeter, som du bruger som kontor," siger han.

Sponholtz forklarer dog, at det kræver, at lokalerne ikke bliver brugt privat og kun er indrettet som kontor.

"Du kan ikke slippe for ejendomsværdiskatten, hvis børnene eksempelvis sidder derinde og spiller computer om aftenen," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering