Artikel top billede

Flere it-fyringer i sigte efter fusions-koks mellem BEC og SDC?

Direktøren næppe den sidste der må forlade BEC, efter at fusionsplanerne med SDC slog fejl.

Direktøren for BEC (tidligere Bankernes EDB Center) i Roskilde, Leo Svendsen, er trådt tilbage, efter hvad der i en pressemeddelelse betegnes som "fælles aftale" med bestyrelsen.

Årsagen er en fejlslagen fusion med den konkurrerende bank-it-leverandør SDC.

Parterne begyndte så småt at samarbejde i 2008, og har siden arbejdet målrettet frem mod en egentlig fusion.

Læs også: Kæmpe it-fusion: SDC og BEC går sammen

Det strandede tidligere i år, da man ikke kunne blive enige om, vis it-platform der skulle fortsætte, og hvis der skulle skrottes.

Bankcentralerne bruger over 100 millioner kroner om året på it-udvikling. Opgaverne er typisk tilpasning af medlemsbankernes it-systemer til nye regler og EU-bestemmelser - og begge bankcentraler laver omtrent samme udvikling på hvert deres platform.

Nu hvor fusionen er afblæst, vil BEC sandsynligvis skulle i gang med nedskæringer, siger kilder med kendskab til selskaberne til ComON:

"BEC og SDC har i flere år kørt frem mod en fusion nu, der skulle give dem store besparelser. Nu hvor den mulighed er røget, må BEC, der er relativt hårdere ramt af bank-krak, sandsynligvis se på en nedskæringsstrategi. Måske skal de finde nye forretningsområder, som de tidligere har gjort, og som SDC gjorde, da de var i en vanskelig situation ved tabet af BG Bank. Men det forhold, at Leo Svendsen nu forlader BEC, tyder på, at der også vil blive set på at reducere omkostninger," lyder en vurdering fra en erfaren iagttager, der dog ikke ønsker at stå frem ved navn nævnelse.

BEC i Roskilde beskæftiger 600 medarbejdere - hovedsageligt it-folk. Selskabet har over flere omgange været ude i fyringsrunder sidste år.

En tredje edb-central for banker, nemlig Bankdata i Fredericia, var tidligere i spil som fusionspartner med BEC og SDC, men trak følehornene til sig, da Jysk Bank valgte at lægge hele sin it-platform over på Bankdatas.

Læs også: Jyske Bank dropper egne it-systemer i gigantisk systemskifte

"Trods det forhold, at det ikke er lykkedes at fusionere edb-centralerne, så har der været en god udvikling i samarbejdet om det fælles selskab NFIT (Nordisk Finans IT). Både SDC og BEC har gennem de seneste år samlet driften hos JN Data, og derudover er der stor aktivitet på udviklingen af et risikostyringssystem til bankerne," siger BECs bestyrelsesformand  Gert R. Jonassen.

Hos SDC siger direktør Erik Jakobsen, at selskabet nu vil fortsætte sin igangværende strategi, som går ud på at forfølge ny vækst på det nordiske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis