Artikel top billede

Sådan forbedres sikkerheden i Windows 8

Windows 8 får en række små men afgørende sikkerhedsmæssige justeringer, der skal gøre styresystemet mere modstandsdygtigt - med eller uden antivirussoftware.

Computerworld News Service: Windows 8 vil få en række små men vigtige sikkerhedsrelaterede justeringer, som Microsoft håber, vil gøre det til et sværere mål for vira, orm og trojanere, der ellers har angrebet ældre versioner af styresystemet hårdt.

De fleste af de sikkerhedsfunktioner, som president for Windows, Steven Sinofsky, nævnte under sidste uges Build-konference, udvider på funktioner, som gradvist er blevet tilføjet Vista og Windows 7 via opdateringer.

Disse inkluderer address space layout randomization, som vil blive brugt mere intensivt i Windows 8, ligesom det er tilfældet for en ny funktion til beskyttelse af styresystemets kerne fra, hvad der kaldes 'kernel-mode NULL dereference vulnerability', hvilket grundlæggende er en måde for angribere at opnå et højere niveau af tilladelser, når de først er kommet ind på systemet.

Windows 8 vil også gøre udbredt brug af såkaldt heap randomization, hvilket er en anden teknik fra Windows 7, som gør det sværere for programmører af malware at overskride det rum, der gives en applikation, til skadelige formål.

Sikker opstart

Den sandsynligvis største sikkerhedsmæssige tilføjelse bliver understøttelsen i Windows 8 af teknologien UEFI 2.3.1 til sikret opstart (hvilket kræver BIOS-understøttelse), som afholder malware, der starter op tidligt i opstartssekvensen, fra at forstyrre antivirussoftwaren, før den er indlæst i hukommelsen.

Ingen af disse ændringer er for sig selv særligt radikale, men de er udtryk for videreførelsen af en design-politik om så vidt muligt at begrænse, hvad applikationer kan gøre på platformen, så de ikke får mulighed for at slå benene væk under styresystemet. Hvad en applikation har mulighed for, er dog i en verden af web 2.0 i stigende grad styret af software-grænseflader, der ligger uden for styresystemets kontrol.

Sinofsky mindede dog udviklerne om vigtigheden af Microsofts Security Development Lifecycle (SDL), som er det system til programmering, test og design, som virksomheden lancerede for at undgå at gentage de sikkerhedsmæssige forsømmelser, der skabte så mange problemer for Windows XP for 10 år siden.

"Noget malware er lige så komplekst som kommercielle applikationer," bemærker Sinofsky i et blogindlæg om det miljø, Windows 8 kommer til at befinde sig i.

Microsoft har desuden lagt mærke til en interessant ting, der peger på, hvorfor en mindre men ikke uvæsentlig del af alle Windows-pc'er ser ud til at være utilstrækkeligt beskyttet mod malware - folk bruger den sikkerhedssoftware, der er installeret på deres nye pc, men får ikke betalt abonnementet, når prøveperioden udløber.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

Quadsat ApS

Robotics Engineer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Azure Architect

IT & Co ApS

Systemkonsulent

Aller Media A/S

Fullstack Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere