Børsnoteringen af Facebook kommer først til at finde sted om tidligst et år, skriver Financial Times.
Børsnoteringen af Facebook står til at blive en af de største i nyere tid, i det Facebook i dag har en anslået værdi på 360 milliarder kroner.
Der har længe været forlydender om en kommende børsnotering, som har været rygtet til at ville finde sted til april. Det kan du læse mere om her.
Ifølge Financial Times vil Facebook-stifter Mark Zuckerberg imidlertid vente til tidligst september 2012.
Det skyldes, at han ønsker at selskabets ansatte - hvoraf mange står til at høste en betragtelig gevinst ved en børsnotering - skal fokusere på yderligere produktudvikling fremfor fede penge-udbetalinger.
Vurderingen er, at Facebook som selskab ikke har særlig meget grund til at fremskynde en børsnotering, da selskabet på ingen måde er i pengenød.
Også andre store internet-selskaber holder igen med deres planer om at gå på børsen. De tæller ifølge Financial Times blandt andre Groupon og Zynga.
Læs også: