Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl.

Telenor og TDC i slagsmål om bredbåndspriser

Telenor går nu ind i et frontalangreb mod hele prisstrukturen på det danske bredbåndsmarked. Men kritikken er skudt ved siden af, mener TDC.

I flere år har det lydt fra Telenor, at det er for dyrt at leje sig ind på TDC's kobbernet, det gamle telefonnet.

Nu mener Telenor at kunne bevise, at den er helt gal med lejeprisen, den såkaldte engrospris, som er fastsat af IT- og Telestyrelsen.

Det sker på baggrund af en beregningsmodel, som IT- og Telestyrelsen lancerede i juli. Den giver ifølge styrelsen et indblik i, hvordan forretningen ser ud for en udbyder, der lejer sig ind på TDC's kobbernet.

Telenor har nu plottet sine egne tal ind i modellen, og den viser ifølge teleselskabet, at selskabet taber mellem otte og 33 kroner om måneden på en række bredbåndsprodukter.

Styrelsen har også i forbindelse med modellen, der kaldes en konkurrencemarginmodel, opstillet en række scenarier, som viser, at en lang række produkter vil give underskud for en udbyder, der lejer sig ind på TDC's net og udbyder de detailpriser, der er i markedet.

"IT- og Telestyrelsens model, med de scenarier som styrelsen har sat op, viser, at det ikke er muligt at drive en rentabel forretning i konkurrence med TDC," siger regulatorisk chef Nicholai Kramer-Pfeiffer fra Telenor.

Betyder det, at I i øjeblikket kører med underskud på jeres bredbåndsforretning?

"IT- og Telestyrelsens eksempel er fuldstændig korrekt, og det har vi sagt i lang tid. Der er en række af de produkter, som vi udbyder, som vi sætter penge til på, når vi tager en ny kunde ind i butikken. Vi kan 100 procent bekræfte det regnestykke, der er lavet, og det har også været sådan historisk, at der har været en række produkter, som vi har fravalgt at tilbyde," forklarer Nicholai Kramer-Pfeiffer.

Telenor har cirka 230.000 bredbåndskunder i Danmark, men der er ikke et tab på mellem otte og 33 kroner på alle disse kunder.

"Nej, det gør vi ikke, men det (lejeprisen i TDC's net, red.) har den konsekvens, at der er produkter, som ikke bliver udbudt," siger Nicholai Kramer-Pfeiffer.

Beregningsmodellen, som Telenor anvender, har dog plads til forbedringer, lyder det fra TDC.

"Vi har nogle inputs til den model, som vi meget gerne vil have en dialog med IT- og Telestyrelsen om," siger Miriam Hvidt, der er direktør for jura og regulering i TDC.

Telenor: TDC trykker prisen ned
Problemet er ifølge Telenor, at lejeprisen i TDC's net er for høj, fordi TDC samtidig trykker den såkaldte margin mellem engrospris og detailpris ned.

Et tænkt eksempel kunne være, at det koster 100 kroner at leje sig ind på TDC's net for at tilbyde et produkt, som sælges til 150 kroner hos slutkunden, detailprisen.

Her skal Telenor tjene penge på de 50 kroner, og hvis detailprisen presses ned af TDC, bliver Telenors mulighed for at tjene penge mindre, da engrosprisen ikke kan sænkes - den er fastsat af IT- og Telestyrelsen.

TDC's detailforretning skal betale samme engrospris som Telenor for at leje sig ind på sit eget netværk, men profitten for TDC ligger ifølge Nicholai Kramer-Pfeiffer i TDC's engrospris.

"TDC har en meget god forretning i selskabets engros-ben, og TDC's detailforretning, der køber engrosproduktet, har en lille margin, men pengene bliver bare sendt videre til engros-forretningen, som kører med et gevaldigt overskud," siger Nicholai Kramer-Pfeiffer.

"Det er penge op ad den ene lomme og ned i den anden for TDC's vedkommende, mens det for vores vedkommende er penge op ad vores lomme og ned i TDC's lomme, så TDC kan godt tåle en mager eller sågar negativ margin i selskabets detailforretning," siger Nicholai Kramer-Pfeiffer

TDC: Telenor presser selv pris ned
Miriam Hvidt afviser, at TDC skulle have presset detailprisen så langt ned, at TDC's detailforretning ikke kan tjene penge på bredbåndsprodukterne.

"Det må man ikke, og det står i loven. Og der bliver holdt nøje øje med os i den sammenhæng," siger Miriam Hvidt.

TDC er som den klart største udbyder af bredbånd underlagt særlig regulering, der gør, at TDC ikke må køre med underskud på detailforretning for at kvæle en konkurrent på bredbåndsmarkedet.

"Vi kan tjene penge på de priser, vi har i markedet, og det er vi forpligtede til," siger Miriam Hvidt.

Og beskyldningen om, at TDC skulle presse detailprisen ned, er desuden skudt ved siden af, mener hun.

"Det er ikke TDC, der fører an i en nedadgående prisspiral på det her marked, men det er for eksempel Telia og Telenor, som typisk går foran og sænker priser," siger Miriam Hvidt.

Hun henviser som eksempel til februar 2010, hvor Telenor sænkede prisen på 10/1 megabit-bredbånd til 199 kroner (rettet, stod oprindeligt 1/1 megabit).

"Typisk er udviklingen den, at vores mindre brands såsom Fullrate følger med andre, der går ned i pris, og ikke dem, der fører an. Hvorfor skulle vi gøre det," spørger Miriam Hvidt.

Telenors Nicholai Kramer-Pfeiffer mener dog, at TDC er gået forrest.

"Det er klart, at hvis der er et prisklemme-problem, så er det noget, der er i strid med konkurrencelovgivningen, og der må man overveje, om andre myndigheder skal involveres i det," siger han.

Computerworld vil følge op på sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere