Artikel top billede

Ved du, hvad Facebook bruger dine oplysninger til?

Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad der sker med dine oplysninger, når du poster et vægopslag, uploader et billede eller retter din profil på Facebook. Nu bliver du forhåbentlig klogere.

Facebook har lovet de nordiske datatilsyn at svare på en række spørgsmål om, hvad der sker med brugernes personlige oplysninger, når de bevæger sig rundt i det sociale medies mange muligheder.

Hver gang du trykker på en test, et spil, en quiz, en familieforespørgsel eller andet gøgl på Facebook, popper der en besked op, hvor du skal acceptere forskellige anvendelser af dine personoplysninger.

Men hvad er det egentlig, du giver din accept til? Og hvad bruger Facebook dine oplysninger til?

Hvis du ikke kender svaret, så fortvivl ikke. Du er nemlig ikke alene.

Datatilsynet oplyser, at mange Facebook-brugere har svært ved at gennemskue det sociale medies datapolitik. Derfor har det danske datatilsyn sammen med nordiske søskende-tilsyn sendt 45 konkrete spørgsmål til Facebook.

Social Network Services and Privacy

Spørgsmålene er baseret på rapporten "Social Network Services and Privacy", som det norske datatilsyn udarbejdede i efteråret 2010.

Bjørn Erik Thon, der er direktør i Datatilsynet i Norge, forklarer, at konklusionen på undersøgelsen af det sociale netværksmedie var, at Facebooks persondatapolitik er ugennemsigtig.

"Til trods for, at Facebook kontinuerligt arbejder på at forbedre informationen til sine medlemmer, er det uklart, hvilke personoplysninger Facebook samler ind, og hvordan disse bruges og videreformidles," fortæller han og fortsætter:

"Datatilsynet har derfor i samarbejde med de andre nordiske datatilsynsmyndigheder formuleret spørgsmål om mediets håndtering af oplysninger."

Svar ventes i dag

Spørgsmålene blev sendt i et samlet brev den 4. juli til Facebooks europæiske hovedkontor i Irland. Spørgsmålene er sendt på vegne af Sverige, Danmark, Norge og Finland. De fire lande beder om svar i løbet af sommeren.

Facebook har imidlertid først lovet svar i dag tirsdag den 13. september 2011.

Da Computerworld i formiddags var i kontakt med de norske datatilsynsmyndigheder, forelå svaret ikke endnu. Derfor er det endnu uvist, hvad der kommer til at ske.

Datatilsynets informationsdirektør Ove Skåra oplyser dog, at første skridt i behandlingen af Facebooks svar er at kigge dem igennem og derefter videregive svarene til de nordiske brødres datatilsyn.

På næste side kan du læse mere om, hvad du kan forvente at få svar på, når Facebook skriver tilbage til Datatilsynet.

Facebook skal stå skoleret

Computerworld har sammenskrevet hovedlinjerne i de mange spørgsmål til Facebook. Nedenfor kan du få et hurtigt overblik over, hvilke dele af Facebooks praksis de nordiske datatilsyn har sat spørgsmålstegn ved.

1) Oprettelsen af en ny Facebook-konto

- Hvilke kontooplysninger så som navn, adresse, mailadresse og fødselsdato deles med andre virksomheder? Og i hvilken grad?

2) Vægopslag

- Hvordan og i hvilket omfang anvender Facebook oplysninger herfra til eget brug og til udveksling med andre virksomheder?

3) Ekstra profiloplysninger såsom civilstatus, religiøs overbevisning og seksualitet

- Hvem får adgang til disse oplysninger? Kan disse oplysninger føres direkte tilbage til den aktuelle bruger? Og i hvilken sammenhæng bruger udefrakommende virksomheder disse oplysninger, såfremt de er tilgængelige for dem?

4) Billeddeling

- Hvordan og i hvilket omfang anvender Facebook oplysninger herfra til eget brug og til udveksling med andre virksomheder?

5) EU-direktiv 95/46/EC om ret til beskyttelse af persondata

- Lever Facebooks datapolitik op til det europæiske direktiv? Og i hvilket omfang?

6) Ændring af personbeskyttelsesindstillinger

- Kan de mange applikationer på Facebook lave om på dine beskyttelsesindstillinger, hvis du accepterer applikationerne? Og i så fald, hvad betyder det så? Og ændrer indstillingerne sig automatisk tilbage, hvis du sletter applikationen?

7) Like-funktionen

- Samler Facebook IP-adresser gennem like-plug-in'en fra medlemmer og ikke-medlemmer? Hvis ja, hvad er formålet så med indsamlingen? Og bliver afsenderen anonymiseret i datasystemet, når Facebook lagrer IP-adresserne?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer