Her er 10 smarte og gratis download til din pc

Nu kan du få fingre i en digital dåseåbner til besværlige filer, sætte Microsoft Office og Google Docs til at tungekysse og give ondsindet software en lige højre. Prøv 10 gratis download - som gør din pc endnu bedre.

Der findes massevis af programmer på nettet, som er lige til at downloade. Desværre er det ikke alt, som er fantastisk.

Vi har dog fundet frem til mere end 10 programmer og plugins, der ikke koster noget, og som er værd at invitere indenfor på din harddisk.

Du får overblikket over de fantastiske programmer her:

1. Gratis boot-skive er computernørdens schweizerkniv

Hvis din computers helbred skranter, kan en boot-cd være et uundværligt værktøj - især hvis du vil redde filer fra en pc, der ikke kan starte Windows. Det gratis program Parted Magic klarer den opgave glimrende.
Download Parted Magic her

2. Få Microsoft Office og Google Docs til at tungekysse

Med det gratis add-in Google Cloud Connect til Microsoft Office kan du synkronisere dine dokumenter med din Google-konto, så du altid har adgang til dine dokumenter via Googles cloud-tjeneste, Google Docs. Det er gratis og hamrende smart.
Download Google Cloud Connect her

3. Sådan får du nemt styr på dit fil-kaos

Hvis du er et rodehoved med filerne på din harddisk, kræver det et smart værktøj at forvandle kaos til pinlig orden. Heldigvis kan du få styr på selv det værste rod med Folder Axe
Download Folder Axe her

4. To geniale og gratis Windows-værktøjer

Vi har støvet to værdifulde Windows-programmer op, Profile Relocator og Media Center Master. Det ene kan redde dig, hvis din Windows-installation en dag går i hårdknude. Det andet kan hjælpe dig med at få et flot mediebibliotek.
Download Profile Relocator og Media Center Master her

5. Sådan ser du nemt web-tv, når du er offline

Vi vælter os i web-tv, men hvad gør du, når du ikke har internetadgang? Med det gratis program RealDownloader kan du hente et stort udvalg af online videoklip direkte fra din browser og se dem, når du er offline.
Download RealDownloader her

6. Sådan får du praktiske tabs i Microsoft Office

Adskillige åbne Office-dokumenter kan være en forvirrende affære. Med Office Tab får Word, Excel og PowerPoint smarte tabs, som du kender fra din webbrowser.
Download Office Tab her

7. Smart dåseåbner skræller besværlige filer op

Hader du også at modtage filer, som du ikke kan åbne? Så skal du prøve Free Opener, der fungerer som dåseåbner og skræller låget af selv de mest besværlige filer.
Download Free Opener her

8. Hav altid adgang til bogmærker uanset pc
Hvis du virkelig skal sparke dine bogmærker i bagdelen, skal de online. Dermed har du adgang til dem, uanset hvilken computer du bruger. Diigo er et af de bedste programmer til at klare den opgave.
Download Diigo her

9. Giv ondsindet software en lige højre

Er din pc blevet inficeret med malware, der irriterer med besynderlige popups og udgiver sig for at være et reelt sikkerhedsprogram? Så prøv gratisprogrammet Anti-Malware, der i mange tilfælde kan give din pc smilet tilbage.
Download Anti-Malware her

10. Få et slideshow af lækre baggrundsbilleder

Når du har stirret på det samme baggrundsbillede et stykke tid, vil dine øjne fodres med et nyt. Vi har samlet tre gratis programmer, der hver især gør dit skrivebord til en mere appetitvækkende oplevelse.
Download Wallpaper Master, Wallpaper Cycler Lite og EvJO Wallpaper Changer her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere