Artikel top billede

Valg stopper piratbreve

Lovforslag om piratbreve lå klar, da valget blev udskrevet.

Havde statsminister Lars Løkke Rasmussen ventet meget længere med at trykke på valgknappen, ville hans kulturminister Per Stig Møller sandsynligvis have nået at lancere en ny lov om piratbreve.

Kilder siger til ComON, at loven, der indfører den såkaldte brevmodel, var lige ved at blive sendt ud.

Kulturministeriet bekræfter, at ministeriet var tæt på at sende loven i høring.

”Men den er sat på hold nu, hvor valget er udskrevet. Der bliver intet foretaget i sagen før efter valget, - sådan er reglerne,” siger mininisteriets kommunikationschef Michael Jannerup, til ComON.

Dermed bliver det op til en eventuel ny kulturminister efter folketingsvalget den 15. september, om den ny lov om advarselsbreve til pirater skal skrottes, eller levere videre og sendes i høring som planlagt.

Michael Jannerup ønsker ikke at afsløre detaljer i det konkrete lovforslag, men ifølge ComONs kilder kommer forslaget med et kontroversielt svar på det omdiskuterede spørgsmål om, hvem der skal betale for brevmodellen.

Betalingsspørgsmålet var et af de elementer, man ikke ikke kunnne blive enige om i det ekspertudvalg, som tidligere i år anbefalede brevmodellen overfor kulturministeren.

Svar på kildent spørgsmål: Hvem skal betale?

Kulturministeren slår ifølge kilderne fast i det aktuelle lovforslag, at rettighedshaverne og teleselskaberne hver skal betale deres egne omkostninger for de opgaver, som brevmodellen påfører dem.

Udvalget kunne heller ikke blive enige om, hvem der skulle stå som afsender på advarselsbrevene – ingen havde nemlig lyst - men hvor vidt det aktuelle lovforslag lægger op til et advarselsbrev helt uden afsender, vides ikke.

Brevmodellen går i korte træk ud på, at rettighedshaverne holder øje med trafikken på internettet og noterer de IP-adresser, der bliver brugt til fildeling af rettighedsbeskyttet materiale, for eksempel film. Derefter skal teleselskaberne finde frem til den person, der ejer den pågældende IP-adresse. Et særligt organ (de nærmere omstændigheder kendes ikke) skal derpå sende et ”informationsbrev” til vedkommende, som oplyses om, at der er blevet registreret ulovlig fildeling på vedkommendes adresse.

Gentager fildelingen sig, kommer der et brev nummer to med samme informationer, og måske et brev nummer tre. Sanktioner derefter, hvis den formastelige stadigt downloader fy-fy-materiale, er der dog ikke lagt op til i de anbefalinger, som et ekspertudvalg fremlagde for kulturministeriet tidligere i år.

Arbejdet med modellen blev oprindeligt indledt for næsten fem år siden, da daværende erhvervsminister Bendt Bendtsen fik nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle se på de eksisterende muligheder for indgreb mod piratkopiering på nettet. Den arbejdsgruppe anbefalede efter et års tid, at der blev nedsat en ny arbejdsgruppe som kunne komme frem til nogle konkrete anbefalinger. De anbefalinger kom også, mens først efter grundige overvejelser, og kan læses i arbejdsgruppens rapport fra april i år.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere